Frokostfirmaet har sammen med en udvalgt leverandør skabt Madkassen som nu kan fås i København, Århus og Odense. Det er en blanding af en måltidskasse og en færdiglavet frokostordning.
Man skal se den som en pendant til en fuld frokostordning, men til 50% lavere pris for den enkelte medarbejder, lyder det fra initiativtagerne. Målgruppen er små og mellemstore virksomheder, ofte med mange medarbejderne på farten.
Hver anden dag leveres en personlig kasse med indhold til en lækker Frokost. Kassen indeholder 2 slags pålæg med tilbehør, en salat, to madcremer, brød, en varm eller kold ret, og til kun 35kr per dag.
– Der er tale om ekstremt gode råvarer. Mundwerk som står for produktionen, udvælger særlige pølser, skinker, cremer og des lige, så man hver dag får et virkelig udsøgt frokostmåltid, som man selv kan tilberede lige når det passer en, udtaler Direktør Simon Bowall fra Frokostfirmaet, der bespiser mange tusinde mennesker hver dag, gennem traditionelle frokostordninger, og kantineløsninger, men har længe set et stort marked for en billigere og lettere model end den fulde buffet.
– Segmentet med fuld buffet har et rigtig godt price-value-point, men der er en del virksomheder som ikke vil bruge helt så mange penge hver dag på frokosten. De går stadig op i kvalitet og madspild, og vil have noget mere end deres egen madpakke, eller en pizza nede fra hjørnet. Det er for hele dette segment vi har skabt Madkassen, fortæller Simon Bowall, der forventer at sælge omkring 1000 af disse kasser om dagen om et halvt år, der pt. er alene på markedet.
– Men lad os se hvor længe vi har markedet for os selv, men indtil videre er vi meget tilfredse med situationen, afslutter Simon Bowall.