Mirit Glas A/S har opnået godkendelse fra Fødevarestyrelsen, så virksomheden nu kan levere glas, der må anvendes til fødevarekontakt – også kaldet FKM-materialer. Skueglas til fødevarekontakt har været det primære fokus, men der er nu også åbnet mulighed for, at andre glasemner, der skal bruges til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, kan leveres.
– Vi kan tilbyde emner af Na-Kalk-glas (almindeligt kaldet float glas eller soda lime glas) og af Borosilikat glas, fortæller glasspecialist Johan Stenfeldt Hansen fra Mirit Glas.
– Vores skueglas, produceret af Na-kalk-glas, stemples iht. DIN 8902/DIN 8903 og skueglas i Borosilikatglas stemples iht. DIN 7081. DIN 7081 er den primære grund til, at vi søgte om FKM-godkendelse, da disse skueglas anvendes i industrien.
Ved leverancer af fødevarekontaktmaterialer vil ordren indeholde et certifikat – ”Declaration Of Compliance – Food Contact Materiale”. Dette certifikat indeholder råglas-ID oplysninger til kunden om det anvendte råglas, således at fuld sporbarhed er sikret, hvilket kræves af fødevarekontaktmaterialer, siger Johan Stenfeldt Hansen.
Mirit Glas A/S har et stort udvalg af glas til industrien, der kan mere. Det er glas, der kan modstå slag og tryk, varme, kemikalier osv. Mirit Glas servicerer alle brancher og leverer specialglas fra enkeltstyks til store serier.