I efteråret 2016 købte den danske kapitalfond Axcel fem virksomheder – alle anset for førende indenfor deres respektive områder: Attec, ITEC, Carometec, SFK LEBLANC og Frontmatec. Pr. 31 januar 2017 vil gruppen og dens enheder foretage deres forretninger under navnet Frontmatec.
Målet er at skabe en førende global udbyder af systemer, løsninger og software til internationale fødevarevirksomheder. Integrationen af virksomhederne er godt i gang de fem virksomheder forenes under navnet Frontmatec.
Den nye direktion til at lede Frontmatec gruppen er: Henrik Andersen, administrerende direktør (CEO), Lars Hansen, global produktions- og indkøbsdirektør (COO), og Henrik Alifas Nielsen, økonomidirektør (CFO).
Arne Vraalsen, bestyrelsesformand for Frontmatec-gruppen, udtaler:
“Henrik har haft ansvar for hele den europæiske organisation i de sidste 3 måneder og har gjort store fremskridt i denne korte tid med at bringe gruppen sammen. Han har omfattende erfaring fra fødevareindustrien og stærke resultater som administrerende direktør for Carometec. Vi er tilfredse med udpegelsen af en administrerende direktør (CEO) med en stærk kommerciel og teknisk baggrund. Jeg mener, han vil yde et væsentligt bidrag til at sikre vores fortsatte vækst”.
For at styrke virksomhedens produktionsbase og projektafvikling vil Frontmatic fra starten af juni 2017 få Lars Hansen ombord som global produktions- og indkøbsdirektør (COO). Lars er i øjeblikket produktionsdirektør hos Assa Abloy Entrance Systems og har stor erfaring inden for globalt produktions set-up.
Henrik Alifas Nielsen, nuværende økonomidirektør i SFK LEBLANC, vil fortsætte som økonomidirektør (CFO) for den nye gruppe.
Implementeringen af Frontmatec-navnet som vores nye virksomhedsbrand starter allerede dags dato. Ændringen fra de nuværende brands til Frontmatec vil ske gradvist i løbet af 2017 uden umiddelbare ændringer, der kunne have indflydelse på eksisterende forretningssamarbejder.
Selvom virksomhedsnavnene ændres til ét samlet brand, så vil ITEC forblive et kategori-brand under Frontmatec for hygiejneprodukter og -løsninger.
Henrik Andersen, administrerende direktør, fortæller:
– Ved at samle virksomhederne under ét samlet brand vil vi kunne tilbyde endnu bedre og mere sammenhængende produkter og service til den globale fødevareindustri. Vi ser frem til at udvikle og styrke vores position i industrien og tilbyde de omfattende værdier i den nye gruppe-konstellation.