Den 1. oktober var kaffens dag, men hvis man ønsker en fremtid for vores kaffe, skal der skrues op for indsatserne for en mere bæredygtig kaffeproduktion. Hele kaffebranchen arbejder på højtryk for at imødekomme FN’s verdensmål og fremtidssikre verdens kaffeproduktion. Derfor er Lavazza Foundation nu indgået i et samarbejde med andre aktører som fx United Nations Industrial Development Organization (UNIDO), International Trade Centre (ITC) og International Coffee Organization (ICO), som har skabt verdens første vidensdelingscenter, der skal fremme cirkulær økonomi i branchen.
`Center for Circular Economy in Coffee´ er etableret af samarbejdspartnere i Torino og er et helt nyt vidensdelingsnetværk, der er åbent for alle, der beskæftiger sig professionelt med produktion og forarbejdning af kaffe. Det gælder både kaffebønder, risterier, forskere, organisationer og virksomheder. Formålet er at forbedre miljømæssig, social, kulturel og økonomisk bæredygtighed i alle led af kaffesystemet ved at dele viden og erfaringer om cirkulær økonomi ifm. kaffeproduktion og mobilisering af ressourcer til at implementere relevante løsninger. Det skal ske gennem samarbejde på tværs af aktører og til gavn for alle. Sammen vil kaffeproducenter, lokalsamfund og eksperter fx dykke ned i innovative løsninger, der kan mindske spild i produktionen og derved reducere miljøpåvirkningen, eller som skal optimere kaffebøndernes udbytte og dermed øge effektiviteten i hele værdikæden.
Erfaring med samarbejder på tværs
Lavazza Foundation var med til at starte initiativet `Center for Circular Economy in Coffee´ på baggrund af erfaringer fra den selvstændige nonprofitorganisation Lavazza Foundation. Siden 2004 har organisation arbejdet med bæredygtig udvikling i de lokale kaffesamfund, som i dag tager udgangspunkt i FN’s verdensmål og er vokset til 33 projekter i 22 lande. Disse initiativer er et resultat af samarbejder på tværs af interessenter.
”Der var et behov for at sætte skub i omstillingen til cirkulær økonomi, så vores Foundation fik med udgangspunkt i vores særlige tilgang til samarbejder – blend for better – idéen til at arbejde sammen med interessenter på tværs af organisationer. Alle aktører er nødt til at skride til handling, men hvis vi slår os sammen med andre spillere i kaffebranchen, kan vi virkelig gøre en forskel for den cirkulære omstilling. Innovation og samarbejde er nøgleord i vores strategi. I det nye center lægger vi vores indbyrdes konkurrence til side for en stund for at skabe værdifulde tiltag, der har potentiale til at minimere miljøpåvirkning og forbedre indtjeningen for kaffedyrkere og andre interesserenter: Det er en meget god grund til, at alle aktører i forsyningskæden bør slutte sig til gruppen og deltage aktivitet,” forklarer Mario Cerutti, Lavazza Foundation Secretary og chef for Institutional Relations & Sustainability i Lavazza Group.
Medspiller der samler aktører
I den internationale kaffeorganisation ICO, er de vant til at samle branchens aktører på tværs af værdikæden for at dele og lære om nye værktøjer og se på initiativer til at fremskynde fremskridt i kaffesektoren – både ved hjælp af offentlige og private sektorers støtte. Center for Circular Economy in Coffee er opstået som et samarbejde mellem Lavazza Foundation, Politecnico di Torino, University of Gastronomic Sciences, International Coffee Organization (ICO), International Trade Centre (ITC) and United Nations Industrial Development Organization (UNIDO).
“Innovation er afgørende for at forbedre kvaliteten, reducere risici og ændre kaffeforsyningskæden, fra bønne til kop og videre til et profitabelt og bæredygtigt system, der er i stand til at imødekomme den voksende efterspørgsel, samtidig med at vi værner om naturens ressourcer og sikrer velstand for millioner af kaffedyrkere og arbejdstagere,” fortæller Administrerende direktør ofr ICO, Vanúsia Nogueir, og fortsætter ”Centeret for Circular Economy in Coffee er et perfekt eksempel på, hvordan ICO kan mobilisere lokale og globale partnere for at støtte verdens kaffesamfund. Ved at fremme løsninger inden for cirkulær økonomi, kan vi være med til at sikre verdens kaffeforsyning, imødekomme efterspørgsel for bæredygtig kaffe, omdanne affald til nye job- og indtjeningsmuligheder og håndtere de miljøproblemer, som sektoren står over for.”