For femte år i træk hylder Danmarks største kokkekonkurrence – Sol over Gudhjem – fremtidens gastronomiske stjerner med talentkonkurrencen Rising Star. De fire finalister er nøje udvalgt og forbereder sig nu på en nervepirrende konkurrence, der vil sætte skub i deres karrierer og åbne døre til den gastronomiske verdenselite.
Bornholm sætter scenen for fremtidens gastronomi. Den 15. januar 2025 danner det idylliske Melstedgård nær Gudhjem således rammen om en intens kulinarisk dyst. Her skal fire af landets mest lovende unge kokke konkurrere om titlen som Rising Star 2025.Sol over Gudhjem har afholdt Danmarks største kokkekonkurrence de sidste 15 år og etableret sig som en afgørende platform for dansk gastronomi. Mikkel Marschall, tidligere Michelin-kok og stifter af Sol over Gudhjem, ser en særlig opgave og stort ansvar i at fremme den næste generation af kulinariske talenter:”Vi ønsker at anerkende og udvikle den kommende generation, som skal definere fremtiden for dansk gastronomi. Rising Star er lige så seriøs og ambitiøs som hovedkonkurrencen i juni. Vi tilbyder deltagerne de bedste råvarer og faciliteter for at skabe en arena, der inspirerer dem til at finpudse deres håndværk. Sammen kan vi løfte dansk gastronomi til nye højder – og som altid udfordre, hvad vi tror er muligt.”Årets finalisterDe fire finalister repræsenterer nogle af Danmarks mest anerkendte restauranter, og flere har allerede erfaring fra kokkelandsholdet og anerkendte konkurrencer. Med deltagelse i Rising Star tager de et afgørende skridt i karrieren: