Fordelene ved papir med barrierelag til indpakning af fødevarer er omfattende. Tyske Fjord Paper og danske ScanPackaging har i fællesskab ambitioner om at gå med i front i udvikling af nye løsninger på området.
Direktør Per Hougaard og salgschef Kenneth S. Rasmussen fra ScanPackaging har netop været på besøg hos Fjord Paper, som er en specialiseret papirfabrik i Flensburg. Besøget har markeret starten på det nye samarbejde mellem de to virksomheder, inden for udvikling af avanceret emballage, som lever op til fremtidens krav. Papir med barrierelag har flere fordele. Det gælder særligt i forhold til bæredygtighed, funktionalitet og beskyttelse af produkterne – herunder forlænget holdbarhed.
Løbende fokus på innovative løsninger
Arbejdet med udvikling af nye muligheder inden for mere bæredygtig papiremballage, falder rigtig godt i tråd med ScanPackagings kontinuerlige innovative tilgang til nye løsninger.
”Vi har gennem længere tid søgt efter en samarbejdspartner til arbejdet med udvikling af ny avanceret emballering med barrierepapir, som fungerer optimalt på vores pakkemaskiner. Der ligger rigtig mange muligheder og et kommende EU-direktiv vil skubbe på udviklingen,” fortæller Per Hougaard. ”Vi er glade for det nye partnerskab med Fjord Paper på området. Vi har allerede et godt indtryk af flere af deres produkter fra tidligere opgaver og kender deres kompetencer.”
Kompetent samarbejdspartner
Fjord Paper er en af Tysklands ældste papirfabrikker med rødder tilbage til det 17-århundrede. De besidder et omfattende knowhow samt teknologisk viden. ”Under besøget var vi meget imponerede over deres faciliteter, hvor det er muligt at teste forskellige emballagetyper på kundernes produkter og vores pakkemaskiner,” siger Kenneth S. Rasmussen. ”Det er et væsentligt plus i vores fælles arbejde med nye løsninger. Der er allerede fuld gang i flere testforsøg med det mål at udvide anvendelsesområderne for emballering med barrierepapir.”
Fælles rejse mod mere bæredygtige emballageløsninger
Hos Fjord Paper ser International Sales Manager Matthias Hummel frem til et tæt samarbejde og partnerskab med ScanPackaging. ”De intensive tests af vores barrierepapir portefølje på ScanPackagings pakkemaskine løsninger giver gode muligheder for at afgøre om, der er behov for optimeringer på de forskellige materialer. Ved at sikre de forskellige pakkemaskiner og barrierepapir spiller godt sammen udvides ScanPackagings tilbud til markedet. Deres kunder får et fuldt genanvendeligt emballagealternativ, der opfylder kravene til en cirkulær økonomi.”
ScanPackaging vil præsenterer genanvendelig emballage fra Fjord Paper på FoodTech messen til oktober.