
MyCo Mind fra Give har udviklet en kartoffel, de kalder Power Potato, der efter sigende skulle indeholde 35 – 45 procent færre kalorier og kulhydrater end en almindelig spisekartoffel.
Projektet er lykkedes ved at benytte en speciel dyrkningsmetode med blandt andet mindre gødningstilførsel, og det har i kombination med kartoflens egne specielle egenskaber givet det ønskede resultat.
– Vi ønsker at bringe kartoflerne tilbage på middagsbordet, og med den nye ‘Power Potato’ er der ingen undskyldning for ikke at spise kartofler dagligt eller i det mindste flere gange om ugen, fortæller direktør Christian Myllerup fra MyCo Mind.
– Spiser man en normal portion på cirka 250-300 gram af ‘Power Potato’, indtager man mellem 35 og 45 % færre kulhydrater og kalorier end den tilsvarende mængde af almindelige kartofler og kun en 1/6 del af de kalorier og kulhydrater, som man vil have indtaget, hvis man spiste ris eller pasta. ‘Power Potato’ har desuden et højt indhold af de sunde kostfibre og 35 procent mindre stivelse end andre traditionelle kartofler, uddyber han.
Kartoflerne lanceres i Salling Groups butikker i januar