Nespresso udvider sit komposterbare sortiment og styrker dermed sit løfte om smag, brugervenlighed og enkel komposterbarhed med et cirkulært fokus. Den nye komposterbare Ispirazione Palermo kapsel er nu tilgængelig.
I foråret lancerede kaffeproducenten Nespresso et sortiment af papirbaserede, hjemmekomposterbare kapsler. Det skete efter tre års forskning og udvikling med ambitionen om at skabe en papirbaseret kapsel, der leverer kaffe af samme høje kvalitet, Nespresso er kendt for – uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen. De papirbaserede kapsler er fremstillet af 82% papirmasse og indeholder en tynd bionedbrydelig foring inde i kapslen for at beskytte kaffens friskhed.
Nu er Nespresso klar med endnu en komposterbar kapsel til deres sortiment, Ispirazione Palermo, der hylder den korte, mørke og intense kaffetradition fra Palermo i det sydlige Italien. Blandingen, der består af en overvægt af indisk robusta og et strejf af brasiliansk arabica, er mørkristet for at fremhæve krydrede, træagtige og kakaolignende smagsnoter.
“Med Palermo skaber vi et nyt, udvidet sanseunivers, men på en smuk måde, der samtidig er nem at drikke. Det hjemmekomposterbare sortiment føles altid blødere, glattere og sødere, selv når det er så intenst. Jeg tror, det er en kaffe, der kan nydes af de fleste mennesker. En kop, der ikke er polariserende,” siger Marta Vallejo, produktudviklingschef hos Nespresso.