Landets gastronomiske elite er klar til at dyste, når Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Whiteguide afholder de prestigefyldte konkurrencer Årets Ret med Gris og Årets Ret med Fisk & Skaldyr den 4. november på Axelborg.
Årets Ret med Gris – 12 år med gastronomisk gris
For 12. gang hylder Årets Ret med Gris grisekødet som en essentiel del af topgastronomien. Gris er ikke blot hverdagsmad, men en alsidig råvare med over 600 smagsnuancer, som kræver både teknisk dygtighed og kreativitet at mestre. Med et stærkt felt af nominerede er der igen i år lagt op til en skarp dyst, hvor grisens mange smagsnuancer vil blive udforsket til fulde.
“Årets Ret med Gris er efterhånden blevet en af de store årlige kokkebegivenheder, der engagerer kokke fra hele landet, og det afspejles også i år i de nominerede restauranter. Det er et fantastisk felt, der konkurrerer om at lave Årets Ret med Gris, hvilket vidner om en kokkebranche, der virkelig går op i deres råvarer, stiller krav, smager til og nytænker på livet løs,” udtaler Anders Nicolajsen, Chefkonsulent for Gastronomi og Foodservice i Landbrug & Fødevarer.
De fem nominerede til Årets Ret med Gris 2024 er:
- Restaurant Alouette, København
- Restaurant RADIO, København
- Okê Restaurant, Ruths Hotel, Skagen
- Restaurant Frederikshøj, Aarhus
- Søllerød Kro, Holte
Årets Ret med Gris 2024 er støttet af Norma og Frode Jacobsens Fond
Året Ret med Fisk & Skaldyr – En fejring af kvalitetsfisk og skaldyr i dansk gastronomi
For tredje år i træk fejrer Årets Ret med Fisk & Skaldyr havets mange muligheder på danske tallerkener. Interessen for denne kategori har igen været rekordstor i år, med kokkene, der demonstrerer deres evner inden for håndværk og smag med fokus på fisk og skaldyr.
“Det er svært ikke at blive begejstret, når man ser det fantastiske felt af indstillinger, der er væltet ind igen i år. Danske kokke er verdensklasse skarpe på fisk og skaldyr, og niveauet er endnu en gang tårnhøjt, med stort fokus på bæredygtige fangstmetoder, råvarevalg og smag som en central driver for mere fisk på menuen,” siger Anders Nicolajsen, som fremhæver de store udfordringer ved at indsnævre feltet blandt de mange topkvalificerede indstillinger.
De fire nominerede til Årets Ret med Fisk & Skaldyr 2024 er:
- Restaurant STUDIO, København
- Restaurant Moment, Rønde
- Restaurant Aure, København
- Restaurant TRI, Vestervig
Årets Ret med Fisk 2024 er støttet af Fiskeafgiftsfonden og Danmarks FiskeriforeningKonkurrencen og kåringen af vinderne