Det er hverken klassisk fransk, børnenes favoritter fra Italien eller det stolte danske køkken, der er vores favoritkøkken. Derimod viser en undersøgelse af de mest googlede fødevare-keywords, at danskernes favoritter er langt mere eksotiske.
Det er den internationale måltidskassevirksomhed HelloFresh, der står bag undersøgelsen, der viser, at mens danskerne muligvis sværger til smørrebrød og stegt flæsk – skal vi vælge dansk i hvert fald – er vi i virkeligheden mest til køkkener langt fra vores eget. Det klassisk franske og ferie/børne-favoritterne fra Italien er slet ikke eksotisk nok: Det er mexicansk mad, der samlet set indtager førstepladsen hos danskerne.
Selvom Danmark er 5.649 kilometer væk fra Mexico, får danskerne alligevel jævnlige smagsprøver på det krydrede køkken fra Mellemamerika. Uanset om maden laves hjemme, nydes i restauranten eller bestilles som take away, er tre ud af fem danske regioner, inklusiv Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland, vilde med det mexicanske køkken.
– Det er interessant at se, hvor enige vi er om vores favoritkøkkener i Danmark. På trods af den store afstand mellem disse lande og vores middagsborde, er det fantastisk at se, hvor mange af os, der nyder de smagfulde retter fra rundt omkring i verden. Det tydeliggøres i den grad med disse søgeresultater, siger Josefine Duvander fra HelloFresh.
På anden- og tredjepladsen findes indisk og thai. Folk fra Region Syddanmark foretrækker indisk, mens folk fra Region Hovedstaden helst spiser thaimad.
Mexicansk mad er det ubesejrede verdenskøkken i 6 ud af Danmarks 10 største byer – inklusiv Aarhus, Esbjerg, Randers, Horsens and Vejle.
København er den eneste by blandt de 10 største, som foretrækker thaimad, mens Odense, Aalborg og Roskilde bedst kan lide indisk. Kolding er ligeligt splittet mellem mexicansk og indisk mad.
HelloFreshs research afslører også nationens livretter inden for hvert køkken. Med hele 40.500 månedlige søgninger indtager chili con carne en klar førsteplads som danskernes mexicanske livret. Til sammenligning søges der 18.100 gange på den populære guacamole om måneden og 9.900 gange på tortilla.
Butter chicken er den indiske ret, som får flest tænder til at løbe i vand med hele 22.200 søgninger hver måned. Også dahl-retter hitter hos danskerne med 14.800 månedlige søgninger, mens samosas sniger sig med i den indiske top 3 med 5.400 månedlige søgninger.
Med 8.100 månedlige søgninger på pad thai, er dette en sikker tredjeplads blandt de spændende verdensretter. Danskerne er også glade for stegte ris og forårsruller, som deler andenpladsen for de mest populære thairetter med 5.400 månedlige søgninger.
Du kan se top 10 mest populære retter fra Danmarks tre yndlingskøkkener på HelloFreshs hjemmeside.