Tirsdag den 12. november 2024 kan interesserede komme til konference om forskning og rådgivning, som fremmer sundhed og forebygger sygdom. Det foregår i DTU Fødevareinstituttet i Kgs. Lyngby.
Den 12. november 2024 kan interesserede deltage i en konference om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det er gratis, men kræver at man tilmelder dig senest den 10. november. Konferencen er blandt andet relevant for fagpersoner i fødevarevirksomheder og fødevarestuderende.
Efterspørgslen efter sunde og sikre fødevarer stiger fortsat. Samtidig bliver flere og flere ramt af infektionssygdomme, kostrelaterede sygdomme – som diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme – og kemikaliepåvirkninger kan føre til kræft og true vores evne til at få børn. Forskning, som fremmer sundhed og forebygger sygdomme, er derfor utroligt vigtigt.
Programmet er opdelt i to afdelinger:
Første del foregår i Oticonsalen i Bygning 107 med en række spændende oplæg, som både handler om kost og kostkomponenter samt om at minimere risici fra vores mad.
Anden del foregår i Biosfæren i Bygning 202 som en Health Fair med forskellige samtidige aktiviteter: Gå i dialog med instituttets forskere og rådgivere ved de mange stande, hør en række korte oplæg med bl.a. ph.d.-studerende, eller deltag i unikke besøg til nogle af DTU Fødevareinstituttets laboratorier for at lære mere om instituttets arbejde med at fremme sundhed og forebygge sygdomme.