Fra 1. oktober er DSI Dantech en realitet, og for første gang har den globale fødevareindustri en partner, som både tilbyder kryogen, plade og mekanisk teknologi til at fryse, køle og varmebehandle fødevarer.
I maj 2021 opkøbte DSI Freezing solutions A/S virksomhederne Cryogenic Equipment and Services NV og Dantech Freezing Solutions A/S, som henholdsvis er verdensleder i kryogen fryseteknologi og en markant spiller inden for mekaniske frysere og termisk behandling for fødevareindustrien. I dag tager koncernen et stort skridt i integrationen mod en fælles enhed og annoncerer en ny brand identitet inklusiv nyt navn og logo.
Resultatet er DSI Dantech. En ny virksomhed forankret i de tre tidligere familieejede organisationer med sammenlignelige værdier og ejerstrukturer. En virksomhed med et stærkt setup i Asien, Europa og USA. Og netop dét at sikre en stærk global tilstedeværelse har været et vigtigt udgangspunkt for DSI Dantech, som har et erklæret mål om at være tæt på kunderne – både for at tilbyde god lokal service og support men også for at kunne tilbyde stærke skræddersyede løsninger.
-Vores bidrag til fødevareindustrien er at tilbyde den rette løsning for den enkelt kunde. Vi har stor erfaring med alle typer termisk behandling – fra kryogen til mekanisk og pladeteknologi. Derfor kan vi tilbyde objektiv rådgivning, så kunderne får den optimale løsning, som matcher deres produktion og behov for kvalitet, fortæller Lars Priess, CEO i DSI Dantech.
Som sådan er DSI Dantech en koncern forenet af en vision om at optimere kundernes resultater og samtidig bidrage til at beskytte miljøet.
-Fødevareindustrien er under stigende pres for at levere bæredygtige fødevarer. DSI Dantech kan hjælpe kunderne med at opnå deres målsætninger ved at reducere energi-, vand- og kemikalieforbrug, siger Priess videre og fortsætter:
-Men vi kan gøre meget mere end at minimere vores kunders klimaaftryk. Vi kan rådgive dem og levere skræddersyede løsninger, som bevarer fødevarens kvalitet, og vi kan tilføje udstyr, der hjælper dem med at minimere madspil.
Nyt navn og ny identitet markerer ny æra
For at markere begyndelsen på en ny æra præsenterede koncernen den 1. oktober et nyt navn flankeret af en ny visuel identitet. Navnet reflekterer de tidligere enheder og deres fokus på at levere løsninger af høj kvalitet og ikke mindst den stolte danske tradition om at udvikle avanceret fødevareteknologi.
Den visuelle identitet differentierer DSI Dantech fra konkurrenterne og reflekterer virksomhedens tre værdier; Godt håndværk, stærke relationer og can do-attitude. Identiteten inkluderer også et nyt logo, som både er tro mod de tre tidligere virksomheder og antyder de tre teknologier, som DSI Dantech tilbyder.