En ny Kantar-undersøgelse viser, at størstedelen af danskerne overvejer mere planterig kost, men at smagen samtidig er en af de største barrierer. Sådan behøver det dog ikke være, siger HelloFresh, der står bag undersøgelsen.
Nyt år, nye vaner. I disse uger har mange danskere forhåbninger om at lægge kosten om, og det indebærer som regel at skrue ned for kødindtaget.
Nu viser en ny undersøgelse blandt 1.500 danskere gennemført af Kantar på vegne af HelloFresh, at størstedelen af os er positivt stemt over for kødfrie alternativer.
53 procent af danskerne mener, at flere burde vælge en plantebaseret kost, mens 68 procent er overbevist om, at plantebaserede fødevarer er mere miljøvenlige end kød og mejeriprodukter.
Ifølge Sofia Fattori, der madekspert hos måltidskasseleverandøren bag undersøgelsen, er det en glædelig udvikling, da danskernes kødforbrug er højt.
“Det er virkelig skønt at se, at over halvdelen herhjemme er åbne for at spise mere plantebaseret. Januar er en oplagt måned at kaste sig over nye vaner og dykke ned i de grønne alternativer. Det oplever vi også blandt vores kunder,” siger Sofia Fattori, Head of Culinary hos HelloFresh i Norden.
Danskerne savner smag i planteretterne
Opbakningen til plantebaseret kost kan til gengæld blive endnu større.
40 procent af danskerne i undersøgelsen svarer nemlig, at de ville spise plantebaserede fødevarer endnu oftere, hvis de var mere velsmagende.
Og det er der råd for ifølge Sofia Fattori. Hun peger i den forbindelse på umami, som er den femte grundsmag ud over sødt, salt, surt og bittert.
“En udfordring ved tilberedningen af vegetariske og plantebaserede retter er, at mange glemmer at bruge fødevarer, der er rige på umamismag, som vi typisk forbinder med kød og fisk. Den kan fremelskes med de rigtige ingredienser og tilberedning,” siger Sofia Fattori.