Miljø- og klimaafgifterne er på vej herhjemme, og det samme gælder omstillingen til mere vild natur på land. Der skal dog mere – og andet – til, hvis havproblemerne skal løses, mener man hos den danske organisation Havhøst. De har i årevis arbejdet med en løsning, der beskæftiger sig med naturen under havets overflade; nemlig regenerativt havbrug i fjorde, bælter og have. Idéen er så god, at den nu rulles ud i hele Østersøen under navnet ”Cool Blue Future”.
Iltsvindet i havene tager til, havbunden ligner et goldt månelandskab, og badevandet er fyldt med fedtemøg, der ligger som en dyne over tang og ålegræs.
”Havproblemerne findes i hele Østersøen, og selvom vi i Danmark er i gang med at indføre miljø- og klimaafgifter, og skal til at beplante skov og omstille til mere vild natur, er der fortsat alt for lang vej til varige løsninger,” lyder det fra Joachim Hjerl, stifter af den danske organisation Havhøst, der vil skabe mere regenerativ havdyrkning i Østersøen gennem initiativet Cool Blue Future.
Mere natur under vand
Organisationen Havhøst har i mere end et årti skabt blå åndehuller gennem regenerativ havdyrkning, dvs. dyrkning af fx tang, muslinger og østers, der bringer liv tilbage til dansk farvand – og nu skaber de danske erfaringer inspiration for blå omstilling i 8 andre lande gennem initiativet Cool Blue Future – kort for Community Ocean Farms and Local Business Clusters. Initiativet skal skabe levedygtige virksomheder og netværk, der bygger på småskala regenerativ havdyrkning og oveni kan puste liv i de små kystsamfund i form af forarbejdning, salg og turisme med fokus på blå afgrøder.
”Iltsvind og døde have er et fælles problem, vi har i Østersøregionen og mange andre steder i Europa. Desværre er vi også fælles om, at de politiske tiltag går for langsomt. Det er fortvivlende at være vidne til, ikke mindst når en af løsningerne har været her hele tiden: Den regenerative havdyrkning, hvor man dyrker marine afgrøder som østers, tang og muslinger, kan på en og samme tid genopbygge de marine økosystemer og give os mad på bordet. Lige nu ser vi måned for måned forværringer i havmiljøet, som ikke kan vente til 2030 – der er brug for løsninger, der gør en forskel lige nu,” siger Joachim Hjerl fra Havhøst, der gennem flere end 10 år har arbejdet for, at havet igen kan få liv gennem dyrkning af regenerative blå afgrøder.
Succes’en med dansk tang
I modsætning til det traditionelle landbrug på land, der trækker store veksler på miljø og omgivelser, er der kun godt at sige om den regenerative havdyrkning. Det viser erfaringerne fra Havhøsts ’maritime nyttehaver’ og partnerskaber med universiteter, uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder.
“Vi oplevede havmiljøets kritiske tilstand hver eneste dag fra første række og startede Dansk Tang i Odsherred, fordi vi havde et ønske om at være med til at skabe en positiv forandring i havet. Vi gør hvad vi kan, men vi er nødt til at arbejde åbent og konstruktivt sammen på tværs af virksomheder, universiteter, formidlingsinstitutioner og NGO’er for at få flyttet noget, og for mig at se kan det netværk, som Havhøst har været med til at etablere først i Danmark og nu udenfor landets grænser, være med til at sikre, at viden og erfaringer deles og der kommer fart på udviklingen,” siger Simon Weber, stifter af Dansk Tang, der dyrker tang til bl.a. danske restauranter og forbrugere. Tang, som skaber liv i havene, mens det dyrkes.
Finnerne kigger til Danmark
Netop tankegangen om netværk og videndeling har fra første færd været kongstanken i Havhøst, der oprindeligt bar navnet Maritime Nyttehaver, hvor frivillige havbønder dyrkede østers, muslinger og tang for at forbedre det lokale havmiljø og få mad på bordet på samme tid. Bevægelsen har gennem årene spredt sig som ringe i vandet, både til frivillige havbønder, men også til institutioner og lokale kystfiskere rundt om Østersøen, bl.a. finske Aktion Österbotten, der er med i Cool Blue Future.
“I Finland har vi et helt andet havmiljø og langt fra de samme kulturelle og lovgivningsmæssige rammevilkår som i Danmark. Men vores grundproblem er det samme: Havet er i ubalance, og klimaforandringerne vil yderligere forværre situationen for vandmiljøet i vores unikke indlandshav. Vi er meget inspireret af, hvordan Havhøst i Danmark har formået at opbygge en bevægelse med fokus på regenerativ havdyrkning, der kan samle lokale frivillige kræfter, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i en fælles bestræbelse på at komme havet til udsætning ved at producere fødevarer. Vi er i gang med at tage de første små skridt på rejsen, og drømmer om at nå hen til et sted, der ligner Havhøst i Danmark,” fortæller Jonas Harald, Aktion Österbotten i Finland. –
Fakta: Hvad er Cool Blue Future?
Bølgen af regenerativ havdyrkning, som startede i Danmark for 11 år siden, har formået at inspirere organisationer i 8 andre lande, nemlig Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige og Norge til at starte lokale fællesskaber, der på hver deres måde arbejder for en omstilling af vores blå fødevareproduktion baseret på regenerative principper. Cool Blue Future samler landene omkring Østersøen i en fælles bestræbelse på at udbrede kendskabet til regenerativ havdyrkning og inspirere flere til at dyrke tang, muslinger og østers. Ophænget er Manifest for regenerativ havdyrkning, som er blevet til takket være et samarbejde mellem Havhøst og universiteter, virksomheder og NGO’er fra hele Østersøområdet.
Cool Blue Future giver en guide til dyrkning af afgrøder i havet, som er rettet mod kommende havhøstere. Hvad kan man dyrke? Hvordan gør man? Hvor er det bedst at placere sin havmark? Og så kan man møde nogle af pionererne indenfor regenerativ havdyrkning, herunder Simon Weber fra Danmark, der sammen med sin far etablerede virksomheden Dansk Tang for 8 år siden. I hvert af de deltagende lande er der allerede udpeget en national Cool Blue Future facilitator-organisation, som fremover vil arbejde på at udbrede den regenerative dyrkning i det pågældende land.
Cool Blue Future er støttet af EU. Samarbejdspartnere på Cool Blue Future er: SUBMARINER Network for Blue Growth EEIG, University of Tartu, Aktion Österbotten, EUCC – Die Küsten Union Deutschland, Latvian Institute of Aquatic Ecology, Klaipeda Science and Technology Park, Marinreparatørene, Gdynia Maritime University og Centre for Sea and Society, University of Gothenburg.
Læs mere her:http://www.coolbluefuture.org
Læs også mere om Havhøst, der er en selvejende dansk institution, der arbejder for mere regenerativ havdyrkning i have, fjorde og bælter: http://www.havhøst.dk
