Med Aqua d’Ors certificering efterlever hele Danones forretning på tværs af Norden og Baltikum B Corps rammeværktøj for bæredygtighed.
Danske Aqua d’Or er Skandinaviens største producent af naturligt mineralvand og læskedrikke og er nu blandt de +150 danske virksomheder, der er B Corp-certificeret. B Corp er en global certificering af virksomheder inden for bæredygtighed og social ansvarlighed. Certificeringen betyder, at Aqua d’Or lever op til en lang række bæredygtighedskrav i forhold til blandet andet produktion, ledelse og miljø.
Aqua d’Ors franske ejer, Danone, er på vej til at blive komplet B Corp-certificeret i 2025. Den regionale forretning i Norden og Baltikum blev det i henholdsvis 2022 og 2023. Med den danske mineralvands- og læskedriksforretning om bord er hele Danone i regionen nu en multinational B Corp, og er dermed blandt en række virksomheder, der driver B Corp-bevægelsen i Norden. B Corp-virksomheder skal re-certificeres hvert tredje år for at sikre, at bæredygtighedsudviklingen fortsætter, og at virksomhederne kontinuerligt lever op til B Corps standarder.
“Transformationen mod en mere bæredygtig forretning er ikke nem, men den er det hele værd. Som en stor virksomhed i Danmark og Norden har vi også et ansvar for at trække i den rigtige retning, og vi er stolte af at modtage B Corp-certificeringen. At være en B Corp betyder, at vi er forpligtet til at bruge vores forretning til at skabe positiv forandring, og det er vi fuldt ud dedikeret til,” siger Zane Valujeva, Sustainability Manager hos Danone Nordics & Baltics.
På miljøområdet har Aqua d’Or taget væsentlige skridt mod en mere ansvarlig forretning. Blandt andet med tiltag som at anvende 100 procent grøn strøm, genbruge PET i PET-flasker og arbejde frem mod netzero emissioner på linje med Danones 1.5 grader SBTi (Science-based target initiative) forpligtelse samt Danones program, ReFuel, der har fokus på virksomhedens fabrikker og deres energieffektivitet, robusthed og dekarbonisering.
Virksomheder og forbrugere køber ind i B Corp
Interessen for B Corp-certificering er stødt stigende blandt danske virksomheder. B Lab Nordics driver B Corp-bevægelsen i Danmark og resten af Norden, og siden 2015 er der kommet flere hundrede virksomheder til i regionen, mens der i EU og Storbritannien nu er flere end 4.000 B Corps. Ifølge bæredygtighedseksperterne ved B Lab Nordics er der mange gode grunde til interessen. Stigende eksterne krav, herunder EU’s nye CSRD-regulering og ESG-rapporteringskrav, spiller en væsentlig rolle. Derudover forventer medarbejderne og samarbejdspartnere i stigende grad, at virksomheder tager et aktivt ansvar for klimaudfordringerne.
”Danone har høje ambitioner på området og har været meget åbne og nemme at arbejde med. Det er fantastisk at se, hvor langt de er kommet, og vi er nysgerrige efter at se, hvordan deres rejse vil udvikle sig yderligere. De har også været meget interesseret i at lære, hvordan de kan sikre at medarbejderne også kommer med på rejsen, hvilket er helt afgørende for enhver positiv forandring,” siger Gitte Rosholm, Nordic Manager hos B Lab Nordics.
Forbrugerne presser også på og giver i stigende grad deres holdning til kende omkring bæredygtighed og produkter, når de handler. En ny undersøgelse fra EcoFocus 2024 viser, at for hele 85 procent af de adspurgte havde kendskab til B Corp en konkret betydning for deres køb af varer i købssituationen.
I dag er der mere end 9.000 certificerede B Corps i verden fordelt på mere end 162 industrier og 105 lande. I Norden er der i dag flere end 140 B Corp virksomheder.
Om B Corp-certificeringen
B Lab™ er et nonprofit-netværk, der transformerer den globale økonomi til gavn for alle mennesker, lokalsamfund og planeten. B Lab skaber standarder, politikker, værktøjer og programmer, der ændrer kapitalismens adfærd, kultur og struktur.
Certified B Corporation™, eller B Corps, er virksomheder, der er verificeret af B Lab til at opfylde høje standarder for social og miljømæssig performance, gennemsigtighed og ansvarlighed.
B Corp bevægelsen er en global bevægelse af mennesker, der bruger erhvervslivet som en kraft for det gode.