Kaffeproduktionen står over for store sociale og miljømæssige udfordringer som skovrydning, biodiversitetstab og klimaændringer. Da CO2 fra dyrkningen af de grønne bønner udgør næsten halvdelen af det totale aftryk på en kop kaffe, har kaffe-virksomheden Coffee by Storm påbegyndt sourcing af kaffe med et markant lavere CO2 aftryk, og har nu lanceret en CO2-neutral kaffe i deres sortiment.
Carsten Ohm Frederiksen, Chief Sustainability Officer hos Coffee by Storm forklarer:
”Hos Coffee by Storm arbejder vi målrettet mod at skabe en CO2-neutral kaffeløsning, der har en positiv indvirkning på mennesker og miljø. Det er komplekst, men vi gør fremskridt hver dag – et af dem er vores CO2-neutrale kaffe, Hummingbird. Denne kaffe er med bønner, der dyrkes på Coffee Senses’ Fazenda Santa Rosa i Brasilien, hvor produktionen er fuldt CO2-neutral. Med andre ord er farmens udledning og optagelse af CO2 i balance”.
Personligt besøg hos kaffefarm
Carsten Ohm Frederiksen besøgte selv Coffee Senses farmen i juni 2024:
”Besøget gav mig indsigt i farmens konkrete arbejde med CO2-neutral produktion, og det var føles godt, at vi nu kan levere en kaffe, som er verificeret CO2-neutral og har fuld sporbarhed fra mark til kop”.
I foråret 2024 udgav Coffee by Storms deres første bæredygtighedsrapport som afspejler, hvor virksomheden er i processen med deres bæredygtighedsarbejde.
”Ambitionen er at styrke mange flere initiativer i bæredygtighedens navn i de kommende år samt underbygge vores indsatser med flere data. Der er store muligheder, og det er ikke urealistisk, at vi kan reducere den samlede udledning med mere end 50%. Med vores åbenhed overfor vidensdeling, mangeartede tiltag og gennemsigtige arbejdsmetoder står vi i dag godt rustet til at hjælpe FM organisationerne i deres arbejde med bæredygtighed”, slutter Carsten Ohm Frederiksen.