Bornholm Spirits, der bl.a. står bag Snaps Bornholm og Vodka Bornholm, har netop offentliggjort et partnerskab med Conaxess Trade Beverages. Aftalen betyder, at Conaxess Trade Beverages fremover kommer til at stå for al salg af Bornholm Spirits produkter til offtrade (detail) og for hele Bornholm Spirits brede portofølje til ontrade.
Bornholm Spirits erhvervede for halvandet år siden de Bornholmske Spritfabrikker i Nexø og sætter nu ekstra turbo på produktionen via det nye samarbejde med Conaxess Trade Beverages.
– Et samarbejde med Conaxess Trade Beverages har stået højt på vores ønskeliste i lang tid. Så for os er det virkelig en dejlig og tidlig julegave, at vi nu er nået til enighed om et samarbejde. Vi er overbeviste om, at samarbejdet kan styrke vores position betragteligt på det danske marked, siger Simon Lorentzo Jensen, Stifter & Partner hos Bornholm Spirits.
Jan Rose Pedersen, Managing Director, Conaxess Trade Beverages A/S, tilføjer om samarbejdet:
– Vi glæder os meget over vores nye samarbejde med Bornholm spirits, fordi vi nu får en serie af lokale danske produkter – og flere med økologisk profil. Det er en stærk udvidelse af vores sortiment, som vi glæder os til at præsentere for eksisterende og nye kunder på kommende møder. Vi takker Bornholm Spirits for tilliden og troen på, vi sammen kan skabe en stærk vækst.
Conaxess Trade opererer i seks forskellige lande i Europa – Danmark, Sverige, Norge, Finland, Østrig og Schweiz. Virksomheden står bag salget af en palette af særdeles stærke nationale og internationale spiritusbrands. Det er bl.a. brands som Fernet Branca, Underberg, Borghetti, De Kuyper, Amarula, Douglas Laing, Brøndums, Piper-Heidsieck og West Cork.