Schulstad Bakery Solutions opruster på øko-fronten: Økologisk rugbrød er hverdagsfornuft
Schulstad Bakery Solutions lancerer to nye økologiske rugbrød i dette forår. Med de to nye produktlanceringer kan brødproducenten tilbyde et særdeles bredt og alsidigt øko-sortiment på rugbrød. Et sortiment, der spænder helt fra rådej til rugbrød i bageklar pose.
To nye rugbrødsvarianter vil fra 1. maj 2016 udvide Schulstad Bakery Solutions’ samlede økologiske rugbrødssortiment. Opgraderingen på øko-rugbrød er ifølge brødproducenten et naturligt skridt på vejen mod mere hverdagsbrød med ekstra omtanke. Flere og flere af de professionelle køkkener arbejder nemlig med at få øget økologiprocenten i deres måltidsplanlægning.
– Vi holder nøje øje med tendenserne i foodservice, og flere af vores målgruppeundersøgelser viser tydeligt, at økologisk brød bliver mere og mere efterspurgt. Flere af de madprofessionelle arbejder med at styrke den økologiske køkkenprofil. Mange pejler efter det økologiske spisemærke, som også er et attraktivt kvalitetsstempel at anvende, når menuen skal præsenteres for forbrugerne. Derfor er det helt naturligt for os at kvalificere vores økologiske brødløsninger, forklarer Thomas Svensson, Brand Manager hos Schulstad Bakery Solutions. Han supplerer, at rugbrød er hverdagsspise i de fleste danske køkkener, og at det derfor giver ekstra god mening at udvikle flere økologiske valgmuligheder i netop denne brødkategori.
Rugbrød – rådej eller ready-to-eat
De nye økologiske rugbrødsvarianter er hhv. et forbagt, skiveskåret rugbrød i bagepose og et mørkt friskbrød uden kerner. De to nye produkter er ifølge Schulstad Bakery Solutions med til at understrege, at man satser på en bred og alsidig øko-profil på netop rugbrød.
– I vores økologiske rugbrødssortiment er der både rådej, bakeoff og friskbrød. Vi synes, det er vigtigt, at vores kunder kan vælge præcis det rugbrød, der passer til deres hverdag og køkkendrift. Derfor skal vores sortiment betragtes som flere mulige veje til økologisk rugbrød, forklarer Thomas Svensson.
Udover de to nye rugbrødsvarianter har Schulstad Bakery Solutions et større øko-sortiment med morgenbrød, helbrød og sandwichbrød. Det fulde øko-sortiment tæller mere end 16 varianter.
Økologisk sortiment pr. 1. maj 2016
Rugbrød:
- 26240 Økologisk solsikkerugbrød i skiver med bagepose (NYHED) (Bakeoff)
- 26236 Økologisk mørkt rugbrød, frisk (NYHED)
- 26204 Catering økologisk Kernerugbrød (Bakeoff)
- 71700520 Økologisk rugbrød Multigrain (Bakeoff)
- 50252012 Økologiske Solsikkerugbrød, rådej
- 26057 Levebrød – Økologisk multikerne rugbrød (Frisk)
- 26029 Kornkammeret – Økologisk Kernerugbrød (Frisk)
- 24297 Kornkammeret – Økologisk solsikkebrød (Frisk)
Morgenbrød:
- 85211 Økologiske blandede morgenbrød
- 6839 Økologisk grovbolle, rådej (NYHED)
Sandwich/Burger:
- 85213 Økologiske Focacciaboller med rosmarin
- 6839 Økologiske Focacciaboller multigrain
Helbrød:
- 50252010 Økologisk grovbrød, rådej
- 50252011 Økologisk landbrød, rådej
- 85215 Økologisk Rustik brød, lyst
- 85216 Økologisk Rustik brød, mørkt