Schulstad Bakery Solutions: I mere end 2 ½ år har vi jagtet den perfekte signatursurdej
Schulstad Bakery Solutions har en ny produktserie på trapperne, der bliver lanceret på årets Foodexpo. Helten i den nye lancering er en våd hvedesurdej, der har været under udvikling i næsten tre år. Ifølge brødproducenten er den nye, unikke signatursurdej en historie om passionen for det autentiske og originale bagværk.
Efter flere tusinde arbejdstimer i prøvebageriet, utallige linjetests og adskillige smagspaneler er den her. Schulstad Bakery Solutions’ helt egen unikke signatursurdej. I knap 3 år har brødproducenten jagtet den perfekte udgave af den boblende kombination af mel og vand. Og nu er man endelig klar til at gå i markedet med det færdige resultat. Lanceringen sker på årets Foodexpo i Herning.
– Helt grundlæggende har vores arbejde med signatursurdejen været en jagt på de ultimative brødegenskaber. Vi har arbejdet intenst på signatursurdejen de sidste 2 ½ år, og vi gik ind til projektet med meget høje ambitioner. Vi ville udvikle en surdej, der kunne differentiere sig fra det, der ellers er på markedet i dag. Vores ønske var at ende op med en signatursurdej, der kunne give vores bagværk helt nye nuancer i smag og konsistens, understreger Anja Hansen, Senior Product Manager hos Schulstad Bakery Solutions. Hun forklarer, at den nye signatursurdej er baseret på hele tre nøje udvalgte surdejskulturer med hvedemel, rugmel og durum. Resultatet er blevet et brødsortiment, hvor alle produkter er kendetegnet ved en let syrlig smag og en sej, blank krumme.
Ifølge undersøgelser, som Schulstad Bakery Solutions for nylig har foretaget, mener mere end 62% af forbrugerne, at smagen i surdejsbrød tilfører noget ekstra til madoplevelsen [1]. Og for den industrielle bagermester er det netop kompleksiteten, man har jagtet de sidste knap 3 år:
– Surdejsbrødet kan tilbyde noget mere og andet til spiseoplevelsen, og der er så mange muligheder for at raffinere smagen, når man arbejder med surdej. For os har målet været en kompleks, afbalanceret og nuanceret smag, forklarer Anja Hansen.
Et boblende miks af mel, vand og tålmodighed
For en af eksperterne bag udviklingen af Schulstad Bakery Solutions nye signatursurdej har processen både været spændende og kompliceret. Ifølge produktudvikler Michael Stenholt skal den organiske størrelse, som surdej nu engang er, behandles med både respekt og tålmodighed:
– Surdej er lidt af en videnskab. Alle råvarer i surdejen har en funktion i forhold til hinanden, og hver en nuance tæller med i det endelige resultat. Det gør surdejen til en utrolig spændende ingrediens at arbejde med. Man kan hele tiden raffinere surdejens karakter og afprøve dens potentiale på nye måder. At bage med surdej, er den autentiske, oprindelige og naturlige vej til bagværk med høj kvalitet. Man har bagt med surdej i flere tusinde år, forklarer Michael Stenholt.
Udover produkterne med den nye signatursurdej har Schulstad Bakery Solutions et større surdejssortiment med både tørsurdej og rugsurdej. Schulstad Bakery Solutions’ totale surdejssortiment tæller mere end 40 varianter.
Nyheder bagt med signatursurdej
Surdejsstykke (50150080)
Surdejsgræskarstykke (50150081)
Surdejsbaguette 35 cm (50150082)
Surdejscafébolle (50150083)
Surdejshelbrød (50150087)
Fakta om Schulstad Bakery Solutions signatursurdej
Schulstad Bakery Solutions signatursurdej har været under udvikling i mere end 2 ½ år
Signaturdej er produceret med tre surdejskulturer, baseret på hhv. hvedemel, rugmel og durum.
Brødet, der er bagt med den unikke signatursurdej, er kendetegnet ved en let syrlig smag og en sej, blank krumme
Det nye sortiment med signatursurdejsprodukter har i alt 5 brødvarianter
Sortiment lanceres på Foodexpo 2016, stand 9760, Hal M
[1] Kilde: Schulstad Bakery Solutions, Opeepl Insights 2016