Busch’ innovationspris for 2020 “Innovation in Vacuum” er i år gået til den norske virksomhed Quantafuel ASA. Ved hjælp af Busch’ DOLPHIN væskeringsvakuumpumper har Quantafuel udviklet en teknologi, der er med til at løse det globale affaldsproblem ved at omdanne plastaffald til værdifulde produkter.
Busch Vacuum Solutions uddeler hvert år sin egen pris: Innovation in Vacuum. Denne ære tildeles enkeltpersoner eller virksomheder, som finder på særligt innovative måder at anvende vakuumteknologi på, og som derved skaber noget til gavn for mennesker og miljø. Prisen “Innovation in Vacuum” blev første gang overrakt tilbage i 2013 for at markere Busch’ 50 års jubilæum.
Quantafuel har udviklet en teknologi, der er med til at løse det globale affaldsproblem. Virksomheden har sammen med andre engagerede samarbejdspartnere formået både at genbruge lav kvalitets plast og samtidig sikre bæredygtig affaldshåndtering. Og Busch Vacuum Solutions er netop en af de samarbejdspartnere, der leverer den vakuumteknologi, der bruges i pyrolysen til at give plastaffald en chance for at leve videre og bidrage til den cirkulære økonomi. Ved at omdanne stort set alle former for plastaffald til mere miljøvenligt brændstof og kemikalier yder Quantafuel et væsentligt bidrag til at reducere forurening og emissioner.
De to virksomheder nyder godt af et meget tæt samarbejde. Busch har hjulpet Quantafuel med at udvikle den innovative pyrolyseproces, hvor de smelter alle former for brugt, recirkuleret plastaffald og genererer mineralolie ud af pyrolysegassen. Selve mineralolien er et resultat af smelteprocessen. DOLPHIN væskeringsvakuumpumper fra Busch anvendes til afgasningen under pyrolysen. Derefter komprimeres gassen, hvorefter den anvendes senere i processen ved hjælp af vakuumteknologi.
Med denne innovative proces kan plastaffald genbruges langt mere miljøvenligt. Quantafuels løsning føjer værdi til plastaffald ved at behandle brugt plast som en værdifuld ressource og omdanne materialet til nye produkter. Og derfor gik Busch’ pris “Innovation in Vacuum” til Quantafuel.
Hans-Christian Felde fra Quantafuel fik overrakt prisen under en ceremoni, der blev afholdt på Busch Vacuum Solutions’ hovedkontor i Maulburg, Tyskland.
Hvis du vil have flere spændende nyheder, interessante cases og udvide din horisont indenfor vakuum kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev eller følge os på LinkedIn.