Nemco, førende nordisk leverandør af løsninger til fødevarebranchen, kan nu præsentere en interessant nyhed til landets bagerier – nemlig et fleksibelt og præcist fyldebord fra VEMAG Maschinenbau.
– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra bagerierne efter robuste, kraftfulde, hurtige og fleksible maskiner, der kan indgå i produktionen af bager- og konditorvarer. Bagerierne ønsker at opretholde en høj kvalitet, selv om omkostningerne stiger, og branchen oplever mangel på arbejdskraft. Med dette udgangspunkt har VEMAG udviklet fyldebordet FT722, som kan bruges til en række forskellige produkter, hvor hvert enkelt eksemplar skal have præcis den samme vægt, siger Lars Olsgaard, CEO hos Nemco.
Automatisk og præcis afvejning
Produkterne bliver portioneret, placeret og fyldt præcist og kontinuerligt i bakker og kageforme. Ved at kombinere en VEMAG dejportioneringsmaskine med det nye fyldebord kan forskellige typer bagværk fra dej og dejblandinger produceres automatisk og med præcis afvejning. Dermed kan bagerierne opnå en bedre udnyttelse af både råvarer og personaleressourcer, og på den måde kan bagerierne optimere deres produktionsprocesser. Eksempelvis kan man med fyldebordet placere kiks og småkager automatisk i bakker. Desuden kan fyldebordet bruges til at fylde kageforme med dejblandinger til fx muffins ekstremt præcist, hurtigt og nænsomt.
Skræddersyede udgaver af kager med bogstaver, logoer eller pynt er også en mulighed. Kageformene placeres og fjernes manuelt. Produktionen af småkager, lagkager, frugtfyld, muffins, brownies, glutenfri produkter, sandkager og kiks er halvautomatisk. Desserter, cremer og andre former for fyld kan også fyldes i glas, kopper og andre beholdere. Dette gør Vemag FT722 fyldebordet ideelt til brug i cateringfirmaer og i storkøkkener.
Bageren kan via et betjeningspanel enten indtaste koordinaterne manuelt eller bruge de programmer, som på forhånd er installeret. Det er også muligt for det intelligente kontrolsystem, som følger med fyldebordet, at beregne, hvor meget dejblanding, der skal fyldes i en bakke. Det sker ved, at man indtaster bakkens dimensioner og det ønskede antal portioner pr. bakke.
Se bageriløsninger i brug
Hvis man ønsker at se det nye FT722 fyldebord eller andre maskiner til bagerier i brug, er der hjælp at hente hos Nemco.
– Nogle af løsningerne kan vi demonstrere i vores eget showroom i Viby J., men vi tager også gerne med vore nordiske kunder ned til VEMAG’s Bakery Innovation Center, som ligger i byen Verden i nærheden af Bremen. Man kan endda medbringe sine egne produkter og teste VEMAG’s udstyr i et realistisk setup – og med rådgivning fra Nemcos og VEMAG’s specialister på området, siger Lars Olsgaard.
Læs mere om Nemcos løsninger til bagerier her:
https://nemco.dk/produkter-og-loesninger/bageri-og-konfekture/?Products-da%5BrefinementList%5D%5Bbusiness%5D%5B0%5D=BageriOgKonfekture