I samarbejde med vores gode leverandør Valsemøllen A/S afholder vi i øjeblikket bageworkshops med fokus på surdej – og billetterne til de to første workshops blev lynhurtigt udsolgt!
Derfor åbner vi nu for tilmelding til to nye bageworkshops den 17. og den 31. januar hos Valsemøllen i Køge.
Vores bageworkshops er målrettet professionelle køkkener, der gerne vil have bedre bagværk, øget viden om surdej, mere økologi og en bedre økonomi ind i køkkenet.
På workshoppen lærer du:
- Hvad er en surdej – og hvorfor bage med surdej?
- Køretid & dej-temperatur
- Betydningen af hævetid (koldhævning kontra raskeskab)
- Afbagning – og tips til flotte brød uden avanceret bageriovn
Læs mere om programmet og tilmeld dig via dette link – bemærk der er et begrænset antal pladser.