Hvad bør du overveje, før du køber en ny kaffeløsning?

Er du på udkig efter en ny kaffeløsning til kontoret, kantinen, produktionen eller noget helt fjerde? Så er du formentlig i gang med at gøre dig en god investering. For der hersker ingen tvivl om, at en god kaffeløsning er alle pengene værd. Ikke nok med, at en god kaffemaskine kan lave smagfuld kaffe, så er det også en stor investering i dine kollegaer og relationen til dine samarbejdspartnere og kunder. Tænker du for eksempel over, hvilket signal din kaffeløsning sender til dine kunder? Ja, faktisk danner kaffen (groft sagt) rammerne for et godt kundemøde.

Men ligesom med så mange andre investeringer – både private og i arbejdsregi – skal der grundige overvejelser til, før man fører kreditkortet igennem. Så hvad skal du helt præcist vide, inden du kaster dig ud i at købe en ny kaffeløsning? Det kan vi heldigvis hjælpe dig med. I dette blogindlæg får du en guide med 10 tips til, hvordan du vælger den rette kaffeløsning til din virksomhed.

 

1. Hvor mange kopper kaffe drikker I om dagen?

Før du kaster dig ud i at købe en ny kaffeløsning til jeres arbejdsplads, anbefaler vi på det kraftigste, at du laver en spørgerunde på arbejdspladsen for at få et overblik over, hvor mange kopper kaffe dine kollegaer drikker på én dag. Når du har et estimat på, hvor mange kopper kaffe du og dine kollegaer drikker om dagen, ved du også nogenlunde, hvilken størrelse kaffemaskine du skal have. Så er du sikker på, at I ikke får en kaffemaskine, der enten har for stor eller for lille kapacitet. Vidste du for eksempel, at den gennemsnitlige dansker drikker mellem 4-5 kopper kaffe om dagen?

2. Hvordan skal kvaliteten være, og skal maskinen indeholde flere typer bønner?

Har I ikke lyst til at gå på kompromis med kvaliteten, er det en god idé at vælge en kaffemaskine, der laver en kop kaffe af høj kvalitet, og som kan lave forskellige kaffevarianter. Forestil dig, at du får en kunde eller samarbejdspartner på besøg på kontoret, der beder om en kop cappuccino. Så sender det bare et rigtig godt signal, hvis du kan lave vedkommende en kop cappuccino, der smager, som om den er lavet af en uddannet barista.

3. Hvor lang tid skal det tage at lave en kop kaffe?

Arbejder du i en produktionsvirksomhed, hvor alle produktionsmedarbejdere har pause på samme tid? Så er det værd at tænke over at få en kaffemaskine med en kort udskænkningstid. Nogle kaffemaskiner kan servere en kop kaffe på bare 3-4 sekunder! Har I derimod et mindre eller mellemstort kontor, hvor kaffemaskinen skal producere 80 kopper om dagen, er det måske knap så vigtigt, at kaffemaskinen har hurtig udskænkningstid.

4. Hvor meget skal kaffeløsningen koste?

Kaffeløsninger til virksomheder kommer i mange forskellige versioner og kan skræddersyes efter den enkeltes behov. Derfor varierer prisen på en kaffeløsning også. En god tommelfingerregel er, at I prøver at udregne prisen pr. kop i stedet for at udregne, hvad maskinen koster jer at have om måneden. Det giver et bedre og mere fuldkomment billede af, hvad det reelt vil koste jer at få en ny kaffeløsning, da både kaffe, rengøring, service og klargøring også medregnes her.

5. Hvor lang tid skal det tage at rengøre og klargøre kaffemaskinen?

Ovenstående er en vigtig ting, som mange glemmer at have in mente, når de skal vælge en ny kaffeløsning. Hvis I har et mindre kontor, hvor I ikke har ansat en køkkenansvarlig, er det måske værd at have med, at det ikke må tage for lang tid at rengøre og klargøre kaffemaskinen. Nogle kaffemaskiner kræver, at I fylder frisk mælk på, og set over en måned kan det tage mange timer ud af kalenderen, som kunne være brugt på noget andet. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i rengørings- og klargøringstid, inden I køber jeres nye kaffeløsning.

6. Skal maskinen lave filterkaffe, bruge kapsler eller lave espressobaserede kaffevarianter?

Hvis du spørger os, er der ingen tvivl om, at kaffe, der er brygget på friskmalede bønner, er den bedste af slagsen. Men det er dog ofte også forbundet med mere rengøringstid, højere driftsomkostninger og længere udskænkningstid. Når I kigger på en ny kaffeløsning, er det derfor vigtigt at overveje, om maskinen skal lave filterkaffe, espressobaserede kaffevarianter, eller om kaffen skal brygges på kapsler, fx vores Lavazza BLUE.

7. Udseende – hvilket design skal kaffemaskinen have?

Kaffemaskinen er ofte det sted, hvor kollegaer mødes, og ofte kan samlingsstedet også indbyde til samarbejde og sparring. Og så gør det jo ikke noget, at kaffemaskinen stråler og ser godt ud – især ikke, hvis kunderne ofte svinger forbi maskinen. Husk at tænke på, hvad jeres kaffemaskine udstråler, og at den sender et signal om jeres virksomhed.

8. Husk at undersøge, om I får en serviceaftale med i handlen

Ligesom med så mange andre maskiner kan der opstå tekniske problemer med en kaffemaskine. Derfor er det vigtigt at undersøge, om I kan få en serviceaftale med i jeres nye kaffeløsning – og ikke mindst undersøge, hvad betingelserne i serviceaftalen er. I vil (ligesom os selv) formentlig helst ikke undvære kaffe i dagligdagen, så hvis uheldet skulle være ude, er det rart for jer at vide, at problemet bliver løst inden for kort tid.

9. Hvilken kaffe skal I vælge? Det bedste er at prøve sig frem

Når I modtager jeres kaffemaskine, skal der selvfølgelig nogle bønner eller kapsler til. Det er naturligvis svært at vide på forhånd, hvordan en bestemt kaffebønne smager. Derfor er vores bedste råd, at I vælger en kaffeleverandør, hvor I kan få en prøvesmagning på forskellige kaffebønner. Det sikrer, at I får en kaffeløsning, som I bliver glade for, og som lever op til jeres forventninger.

I dag prioriterer mange virksomheder også at købe ansvarlig kaffe. Det er en rigtig god måde at signalere til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, at I tager et socialt ansvar.

I tvivl om, hvilken kaffe I skal vælge?

I kan booke en kaffesmagning hos os lige her

10. Leder I kun efter en maskine, eller søger I en samlet kaffeløsning?

Før I investerer i en ny kaffeløsning, er det vigtigt at tage stilling til, om I ønsker en kaffeløsning, hvor I selv skal stå for drift og vedligehold, eller om I ønsker en kaffeløsning, hvor support, service og levering af kaffebønner er inkluderet. Hvis I har et mindre og travlt kontormiljø, er det ikke altid, at der lige er tid til alt det. Så kan det være en god investering at betale sig fra det.