GEA er en af de nominerede til årets FoodTech Award 2018
Foto: GEA
På FoodTech kan du opleve en masse spændende produktnyheder. Oplev blandt andet de syv innovative produkter, som konkurrerer om den eftertragtede FoodTech Award.
GEA er blevet nomineret med produktnyheden: GEA MultiJector: redefining hygiene, accuracy and flexibility.
Avanceret multistik-sprøjte
Dommerkomiteen har nomineret GEA for den nye MultiJector, der byder på features som forbedret produktionshygiejne, præcision og fleksibilitet. Saltningen af bacon, hamburgerryg og mange andre kødprodukter foretages almindeligvis ved injektion af saltlage, så man får en hurtig fordeling af saltet i kødet. Standardapparaturet hertil kaldes en multistiksprøjte, og det virker ved at en afmålt mængde saltlage indsprøjtes gennem en række kanyler, der er monteret fjedrende, så de ikke går i stykker, hvis de rammer et knoglestykke. Multistiksprøjten fra GEA udmærker sig ved et gennemført hygiejnisk design og ved, at nålene er ekstraordinært stærke og elastiske. Det er spændende, for det er længe siden, at der er set nyskabelser inden for saltningsprocesser.
Læs mere om produktnyheden her eller mød GEA på stand M9540
Se alle produktnyhederne på FoodTech den 13.-15. november 2018 i MCH Messecenter Herning. Du kan hente din fribillet til FoodTech 2018 her
Om Produkt News & Award:
Forud for messen har alle udstillere haft mulighed for at indsende deres produktnyheder til en fagjury, som bedømmer produktet med én, to eller tre stjerner. I år er 59 produkter blevet godkendt – heraf er otte produkter blevet tildelt de famøse tre stjerner. Ud af disse er syv blevet nomineret til FoodTech Award – en award som gives til den mest innovative og perspektivrige nyhed.