Sådan bliver du forberedt, så vildfarende medier ikke bliver til varige mén
Til steder med korte ophold: Førstehjælp øjet – lige ved hånden
Når uheldet er ude, skal behandlingen sættes ind og lægehjælp kontaktes. Her tæller hvert et sekund på helbredskontoen, men er steder som byggepladser din arbejdsplads, kan afstanden til øjenbruseren hurtigt overskride definitionen på rækkevidde. Her kommer øjenskylleflasker ind i billedet og tjekker fluks førstehjælp af på lærredet. Du kan plante de fikse flasker rundt omkring, så de altid kun er en armlængde væk.
Hvor meget skal den indeholde?
Med 500 ml i hånden er du udstyret til et skyl på ca. 4 minutter. Skal strålen forlænges, kan du udruste den med flere flasker eller en øjenbruser. F.eks. peger en tommelfingerregel på 20 min. ved ætsninger. Flaskerne er dog ikke nok inden for blandt andet laboratoriets vægge, hvor en installeret øjenbruser er et lovmæssigt must.
Forsyn laboratoriet med en installeret vandforsyning
Skrappere midler kræver skrappere metoder. I områder med aggressive kemikalier som fast inventar rækker øjenskylleflasker ikke alene. Det er laboratorier et fremragende eksempel på, og her er øjenbrusere med installeret vandforsyning et must sammen med et øjeblikkeligt kald efter lægehjælp. Øjenskylleflaskerne er dog den perfekte følgesvend til dit øje og kan sikre hurtig førstehjælp, inden du rammer øjenbruseren.
Hvilke krav skal den tjekke af?
Tid er helbred – så det er altafgørende, at bruserens lokation kan vinge ”let-tilgængelig”-boksen af. Lige så let som den skal være at komme til, skal den være at håndtere. Det skal derfor ikke kræve mere end blot en enkelt bevægelse at tænde den, mens det at slukke den også skal være en aktiv handling.
Få fingrene – og øjnene – i den rette nødløsning til dine behov
Der er ingen chancer at tage, når helbredet står for skud. Det kan nemt få spørgsmålene til at stille sig i kø, men fortvivl ej. Hos DENIOS har vi ekspertkasketten på og sidder klar til at vejlede dig i alt fra standarder til brusearter. Du kan fange os på 76 24 40 80 eller skrive en mail til info@denios.dk.