Dokumentation og sporbarhed

Tekst af Karina Davids – kdmarketingsupport.dk 

Kvalitetssikring og kvalitetskontrol er nøgleord hos mange af kunderne hos Carsten Holm A/S. Derfor har vi naturligvis også en kvalitetsafdeling, der sørger for al den sporbarhed og dokumentation, de forskellige kunder har brug for. Det giver tryghed og tillid!

Kvalitetssikring i højsædet
I blandt andet fødevareindustrien og medicinal- og energisektoren kan selv en lille lækage i produktionsmaskineriet eller et slutprodukt have store konsekvenser, både menneskeligt og økonomisk. Det betyder, at alle leverandører skal have fuldstændig styr på deres processer og skal kunne dokumentere, at de leverer den påkrævede kvalitet.

Hos Carsten Holm A/S har vi kvalitet i højsædet – og det kan vi dokumentere. Alt efter hvad vores kunder har behov for, udfører vores kvalitetsafdeling dagligt kontrol, måling og nummerering af både indkøbte varer og egenproducerede varer, så kunderne får den nødvendige dokumentation.

Sporbarhed i hele værdikæden
I det heldigvis yderst sjældne tilfælde, at der opstår fejl i en kundes produktion, er der derfor fuld sporbarhed på de leverede tætninger og pakninger tilbage i hele vores værdikæde. Vi gemmer alle målinger i vores database, så vi altid kan gå tilbage og finde en specifik måling.

Hvis fejlen skyldes tætningen, kan kunden derfor identificere præcis hvilket batch, der skal tilbagekaldes (ligesom man kender det fra automobilindustrien). Det er en sporbarhed, der kan spare kunden for store beløb.

Avanceret måleudstyr
Vores kvalitetsafdeling råder over avanceret måleudstyr, eksempelvis GOM-inspektion til 2D-målinger og Atos Core-fotometri, der gør det muligt at genskabe et emne, hvis det er gået tabt. Derudover benytter vi Qdas-software, så vi kan tilpasse indholdet af den enkelte målerapport til den enkelte kundes ønsker og behov.

 

Har du også brug for dokumentation og sporbarhed? Så læs mere på vores hjemmeside eller kontakt vores tekniske support.