Velkommen til vores nye bæredygtighedsprogram: Det Bæredygtige Kaffetræ. Programmet er udviklet, for at gøre det bæredygtige valg nemmere for dig, vores samarbejdspartner og kunde. Vores ønske er at gøre det nemt og overskueligt at træffe de valg, der styrker din bæredygtige profil.
I kaffetræet sætter vi fokus på 4 bæredygtige styrker, der:
- gør det klimavenligt
- tager socialt ansvar
- bevarer regnskoven
- skåner jordbruget
Sammen byder de 4 styrker på kvalitetskaffe med en bæredygtig profil – præcis som kaffeelskere ønsker det, nu og for en fælles fremtid.
Velkommen til Kaffe med mere omhu til dit kaffesortiment!
Ja tak til bæredygtig kaffe, der er skånsom mod naturen, er lighedsskabende, forebygger fattigdom, og giver masser af god samvittighed.
Vi gør det klimavenligt
Klimavenlighed måles på CO2 aftryk , som er det klimaaftryk mad og drikkevarer repræsenterer. Den gode nyhed er, at drikkeklar kaffe tilhører kategorien for laveste klimaaftryk! Her indgår kaffe sammen med frilandsgrønt, kartofler, dansk frugt og vand. Laveste klimaaftryk ligger på et CO2 aftryk mellem 0,1-0,5 g CO2 pr. kg.
Kaffes klimaaftryk udgør 0,3 gram CO2 pr. kilo drikkeklar kaffe.
(Kilde: Nationalt center for fødevarer og jordbrug, + Mogensen et al)
Derudover kommer kaffe fra en plante, et vegetabilsk kaffetræ. Det betyder, at kaffe i sig selv kan indgå i et 100% bionedbrydeligt kredsløb. Det kan komposteres og nedbrydes på organisk vis, så det tilfører næring til ny plantevækst, og det kan bruges op til sidste dråbe. Vi kalder det brug-op kultur med kaffe, så intet går til spilde i fremtidens og bæredygtighedens navn.
Bæredygtigt Tip: Sæt fokus på nul spild med kaffe. Ressourcespild er nemlig en af tidens største CO2- og klimasyndere. Har du en kafferest kan du fx tilføre både smag og fugtighed i dit hjemmebagte brød.
Vi tager socialt ansvar
Bæredygtig kaffe handler i stigende grad om at gøre noget godt for andre og vise ansvar på fx menu- og kaffekort. I smagsverdenen kan vi kalde det ”den sympatiske smag”, en faktor der samlet set er med til at løfte helhedsindtrykket og smagsoplevelsen.
Lavazza er i 2019 kåret som den mest bæredygtige fødevarevirksomhed i verden, og vi er stolte af at være den førende fødevarevirksomhed inden for corporate responsibility i Reputation Institutes globale undersøgelse blandt 230.000 forbrugere. Det er blandt andet fordi vi har etableret en global godgørende organisation, Lavazza Foundation.
Lavazza Foundation
Lavazza Foundation arbejder helhjertet og i samarbejde med ambassadører og NGOére for øget social velfærd. Fx er vi i partnerskab med Red Barnet flere steder i verden og især i kaffedyrkende nærområder, hvor spædbarnsdødelighed og underernæring desværre stadig er hverdagskost. Aktuelt står Lavazza Foundation for 24 lighedsskabende projekter i 17 lande.
¡Tierra! er Lavazzas eget bæredygtighedsprojekt, hvor kaffeviden og ekspertise videregives til kaffedyrkere, så de og deres familier styrkes socialt. Det betyder, at hver enkelt kaffefarmer fremtidssikres gennem knowhow, træning og uddannelse efter sociale principper om hjælp til selvhjælp.
Bæredygtigt Tip: Tænk, hvor mange kaffefarmere vi sammen kan støtte og tage ansvar for. Lige nu står Lavazza Foundation for projekter, der berører intet mindre end 94.000 kaffefarmere og deres familier.
Vi bevarer regnskoven
I et bæredygtigt perspektiv har vores planet brug for flere træer, buske og planter til at binde CO2 fra atmosfæren. Regnskoven er truet. Vi har behov for at bevare og genplante regnskoven, fordi træer og planter opsamler vand i rødderne. På den måde kan vi undgå risiko for naturkatastrofer som fx oversvømmelse i områder, der ligger tæt på vores kaffefarmeres plantager og livsværk.
Du kan bruge den grønne frø, der lever i regnskoven, som den bæredygtige indkøbspejling. Mærket viser, du er med til at bevare regnskoven, sikre menneskeliv og hindre truede dyrearter mod at uddø.
Tænk hvor meget du kan være med til at udrette blot ved at vælge kaffe med mere omhu.
Bæredygtigt Tip: Når du vælger kaffe med RAINFOREST ALLIANCE er du med til at bevare regnskoven og gøre verden bedre.
Vi skåner jordbruget
Økologi er skånsomt for miljøet, og er med til at øge naturens biodiversitet. Når det gælder økologisk kaffedyrkning foregår det helt uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning.
For at skåne jorden mest muligt bruges i stedet fugtgivende kompost fra planter og husdyrgødning. Det gør, at jordens frugtbarhed og fugtighed bevares. Det betyder, at jorden hvor den økologiske kaffe dyrkes ikke bliver udpint og fattig på næringsstoffer.
Økologisk dyrket kaffe giver et større høstudbytte til gavn for Lavazzas økologiske kaffefarmere. Hver gang du vælger økologisk kaffe, er du med til at skåne jordbruget, gøre jorden mere frugtbar og i sidste ende mere modstandsdygtig overfor fremtidige klimaforandringer som fx tørke.
Bæredygtigt Tip: Økologisk dyrket kaffe giver ca. 2-3 gange større udbytte end ikke økologisk dyrket kaffe, og er dermed et middel mod fattigdom og sult.
(kilde: Økologisk Landsforening)