I dette indlæg vil vi komme lidt ind på de mange muligheder for at lave sommerdesserter og hvilke elementer, der skal til for at gøre sin sommerdessert lækker, forfriskende og appetitvækkende
Sommeren er den tid på året, hvor man vil slappe af og nyde nogle lækre søde sager. Der er ikke noget bedre end en skøn og forfriskende dessert på en varm sommerdag. Men hvad gør en god sommerdessert? Det er et spørgsmål, som mange kokke stiller sig selv, når de går i gang med at planlægge deres sommermenu. Heldigvis er der mange muligheder og mange lækre råvarer at vælge imellem til dine sommerdesserter som for eksempel jordbær, rabarber, stikkelsbær, hyldeblomst og meget andet lækkert. Men hvad gør sig egentlig gældende, når man skal lave en god sommerdessert og hvilke elementer er vigtige?
Sommerens friske råvarer
Sommeren bringer et væld af friske råvarer, der gør denne sæson til en favorit blandt mange kokke. Bær, stenfrugter og citrusfrugter er blot nogle af de ingredienser, der når deres højdepunkt om sommeren. Disse frugter tilføjer ikke kun farve og smag til desserter, men også en naturlig sødme, der er svær at matche.
Friske bær som jordbær, hindbær og blåbær er perfekte til sommerdesserter. De er saftige, farverige og fyldt med smag. Når de bruges i desserter, kan de skabe en fantastisk kontrast til mere cremede eller sprøde elementer.
Stenfrugter som ferskner, abrikoser og kirsebær tilføjer en unik sødme og en subtil syrlighed til desserter. Disse frugter kan bruges friske, bagt eller grillet for at bringe forskellige smagsnuancer frem.
Hvad gør en god sommerdessert?
De rigtige ingredienser
De fleste sommerdesserter er lavet med frugt eller bær, som er lette og forfriskende – perfekt til sommervarmen. Sørg for at vælge frisk frugt eller bær, som er i sæson og derfor er bedst i kvalitet og smag. Du kan prøve at kombinere forskellige frugter og bær for at skabe en unik og spændende smagsoplevelse. Eksempler på lækre frugter, der kan gøre sig gældende i lækre sommerdesserter er jordbær (naturligvis), rabarber, hindbær, hyldeblomst samt nogle mere specielle bær som stikkelsbær og ribs, som kan vække nostalgiske minder for mange voksne, der måske har fået disse i forældres eller bedsteforældres haver.
Præsentation
For det andet er præsentationen vigtig. En sommerdessert ser bedre ud, når den er farverig og indbydende. Brug forskellige farver og teksturer til at skabe en smuk præsentation. Du kan også dekorere desserten med friske bær eller blomster for at tilføje et ekstra touch af elegance.
Balance
En af hemmelighederne bag en uforglemmelig sommerdessert er at finde den rette balance mellem sødt og syrligt. Denne balance skaber en harmonisk smagsoplevelse, der begejstrer ganen uden at overvælde den.
Citrusfrugter som citroner, lime og appelsiner er fantastiske til at tilføre syrlighed til desserter. Deres friske smag kan skære igennem rigdommen af andre ingredienser og bringe en forfriskende kvalitet til retten.
Når du arbejder med søde elementer som sukker, honning eller sirup, er det vigtigt at bruge syrlige komponenter for at undgå, at desserten bliver for tung eller kvalmende. Syre hjælper med at balancere sødmen og gør, at alle smagsnuancer kommer til deres ret.
Gør din dessert let og luftig
Sommerdesserter skal ikke være tunge og fyldige, da det kan føles for tungt i varmen. Prøv i stedet at bruge ingredienser, der gør din dessert let og luftig. Pisk eksempelvis flødeskum eller marengs, der kan tilføje en lækker konsistens og samtidig gøre desserten mere indbydende.
Forskellige teksturer
En anden vigtig faktor i skabelsen af en lækker sommerdessert er variationen i teksturer. At kombinere forskellige teksturer kan gøre en dessert interessant og give en dynamisk spiseoplevelse.
Sprøde elementer som nøddecrumble, kiks eller sprøde krystaller kan tilføre en behagelig kontrast til bløde og cremede komponenter som flødeskum, mousse eller panna cotta.
Saftige frugter giver en friskhed og saftighed, der kan bryde med de mere kompakte elementer i en dessert. Ved at lege med teksturer kan du skabe en dessert, der er både kompleks og tilfredsstillende.
Kreativitet
For det femte og sidste skal du huske på at være kreativ. En god sommerdessert behøver ikke at være traditionel. Prøv at eksperimentere med forskellige smage og teksturer for at skabe noget unikt og særligt. Der er ingen grænser for, hvad du kan opfinde – bare lad din fantasi løbe løbsk!
Vi har i samarbejde med udvalgte kunder lavet disse desserter, du kan bruge til din inspiration. Klik på dem, og lær endnu mere om dem.
Her får du 20 lækre sommerdesserter
Sten af græsk yoghurt med æble sorbet
I denne dessert bliver der virkelig arbejdet med præsentationen og forskellige teksturer, som hver især repræsenterer ting, man kan finde i skovbunden på en rask gåtur. Se bl.a. den super flotte sten af græsk yoghurt, samt alle de andre elementer man kan finde i denne dessert, der naturligvis serveres med Kastbergs Æble Sorbet.
Citronfromage med stikkelsbær sorbet
Her er en sommerdessert med masser af syre og nostalgi, som er let og luftig, og besidder nogle forskellige teksturer, som er så interessant for smagsløgene. Citronfromagen er tæt på den perfekte dessert, da den besidder mange forskellige elementer som luftig syrlig, sød og frisk, og så leger den også som sagt med de forskellige teksturer. Læs mere om den i linket ovenfor.
Hjemmelavet koldskål og hyldeblomst sorbet
Det bliver næsten ikke en mere klassisk sommerdessert end koldskål, som virkelig er en lækker forfriskning på en varm sommerdag. I The Open Kitchens version af hjemmelavet koldskål er den serveret med friske jordbær for at inkorporere sæsonens råvarer, og så er den serveret med en quenelle af Kastbergs hyldeblomst sorbet, der med sin friskhed samt sødme og syrlighed giver et ekstra element til denne dessert.
Gulerodskage med appelsin sorbet
Her er det i høj grad guleroden der er i fokus, hvilket man også vil kunne se og læse, hvis man klikker sig ind på den flotte dessert. Der er mange elementer af gulerod i denne, eksempelvis gulerods parfait, gulerods kage, gulerodsgele og så er den jo naturligvis serveret med Kastbergs Appelsin Sorbet, der giver en dejlig friskhed og syre i denne dessert, der i høj grad også leger med den flotte præsentation og forskellige teksturer.
Festlige balloner med hindbær sorbet
Denne dessert med festlige balloner af passionsfrugt sorbet og hindbær gele, samt forskellige andre elementer er virkelig spøjs og flot, og kan være perfekt til fejring i en festlig anledning. Den leger også lidt med sæsonens frugter og forskellige teksturer som krymmel, mousse, sorbet og gele, så der er mange elementer i spil.
Vegansk jordbærdessert med jordbær sorbet
Denne veganske jordbærdessert er en rigtig lækker sommerdessert til veganeren. Vi har mange forskellige teksturer i gang her, og en balance mellem det sure og det søde. Bl.a. en jordbær og kokos tærte med ristet kokos, creme og vegansk chokolade. Naturligvis serveret med vores dejlige jordbær sorbet.
Syltet melon med hyldeblomst sorbet
Den altid parfumerede hyldeblomst får her selskab af den syltede melon, som den leverer et elegant modspil til. To modsætninger i både smag og tekstur mødes. Selvom anretningen er simpel er den super flot. Lær mere om den.
Sommer dessert med rabarber sorbet
Her er en sommerdessert med rabarberen i fokus. Her får du bl.a. bagt rabarber, rabarber biscotti og selvfølgelig rabarber sorbet fra Kastbergs. Den er let og forfriskende, bidrager med sommerens råvarer, har forskellige teksturer og en flot anretning. Lær mere om denne sommer dessert fra Michelin kronede Glücksburg Strandhotel.
Koldskålscheesecake med Jordbær Sorbet
Koldskålscheesecake er virkelig lækkert og giver en lækker syrnet smag i sig selv. Hvis ikke en koldskålscheesecake var nok til at kalde det en sommerdessert, så bliver den altså også serveret med rabarber, friske jordbær, duftende urter og jordbær sorbet. Dette er virkelig en lækker dessert, som må og skal prøves. Den har en god balance mellem surt og sødt, den er flot og med diverse teksturer, ikke for tung og så er den ikke mindst kreativ. Den har rigtig meget godt kørende.
Mousse med Jordbær Sorbet
Denne sommerdessert består af 3 gange mousse, vanilje, jordbær og chokolade mousse, og så serveres den naturligvis med jordbær sorbet, for at inkorporere en ren smag af dansk sommer i denne simple og lækre dessert.
Créme Brûlèe med Rabarber Sorbet
Den klassiske franske Créme Brûlèe er ekstremt vellidt verden over, og kan laves og kombineres smagsmæssigt på mange forskellige måder, måske det er derfor, den er så populær. Den let tilpasses sommermenuen, bl.a. ved hjælp af Kastbergs meget rent smagende sorbeter, hvor jordbær, hyldeblomst og stikkelsbær alle ville være gode bud på at tilføje noget syre og en smag af sommer. Her har Knudhule Badehotel dog valgt den elegante smag af rabarber til at give denne sommerdessert noget kant med vores Rabarber Sorbet.
Frysetørret rabarber med Rabarber Sorbet
Endnu en sommerdessert, der går rigtig meget op i rabarber. Her er det en dessert fra ‘A Hereford Beefstouw’, hvor de er gået all in på netop rabarberen med bl.a. frysetørret rabarber og rabarber creme, samt Kastbergs Rabarber Sorbet. Denne dessert er udviklet af Jakob Møller, der tidligere har været køkkenchef på Michelin restauranten Frederikshøj.
Youghurt jordbærkage med rabarber sorbet
Her får du den klassiske jordbærkage med et twist. Den er nemlig lavet med youghurt for også at give den et lidt mere syrligt element. Hvis man klikker på desserten kan man se, hvordan der rigtigt er blevet kælet for præsentationen og udseendet af denne dessert, og der er desuden rigtig mange spændende teksturer og farver i spil her.
Rabarber tærte med vaniljeis
En flot og lækker rabarber tærte fra A Hereford Beefstouws gastronomiske chef Jakob Møller. Rabarber i flere former og størrelser findes her med rabarber tærte, curd og crumble, som giver forskellige konsistenser og nuancer af smagen. Denne gang er vaniljen bragt ind for at give et koldt, aromatisk og sødt modspil til den let syrlige dessert.
Pavlova med hyldeblomst sorbet
Her får du en sommerdessert, hvor der virkelig bliver arbejdet med sommerens bær og smage samt eksperimenteret med forskellige konsistenser. En bund af porøs pavlova er en god modsætning til de fleste andre konsistenser. Derfor er denne sommerdessert også både knasende og luftig, og bliver altså serveret med både hindbær og hindbærkompot samt hyldeblomst sorbet, der tilsammen giver en let og frisk dessert.
Mazarin dessert med stikkelsbær sorbet og hvid chokolade creme
Denne dessert med mazarin som bund sat sammen med bl.a. hvid chokolade creme, hyldeblomst gele og stikkelsbær sorbet er meget balanceret. Der er nemlig en rigtig god balance mellem det sure og det søde, der til sidst bliver tilsat et overraskende tvist gennem friske urteblade.
Krydrede kammerjunkere med koldskål, frugt og vaniljeis
Denne dessert byder både på gode smage og tekstur kontraster samt en flot visuel appel. Den består bl.a. af lækre krydrede kammerjunkere, hjemmelavet koldskål, syltede rabarber, friske bær og frugter samt vaniljeis og flere andre ting. Denne dessert indeholder altså både sødt og syrligt, samt teksturkontraster cremet og flydende samt knasende. Tilsammen altså en rigtig god dessert, der byder på lidt af hvert.
Jordbær Romanoff med jordbær sorbet
Denne dessert skiller sig lidt ud, og består bl.a. af appelsin marinerede jordbær, vanilje creme, makroner og naturligvis jordbær sorbet, samt tuile til pynt og knas. Jordbærrene marineret i appelsinsukker udmærker sig ved, at de bliver ekstra komplekse med deres ny tilførte lette aroma af citrusfrugt, og de bliver desuden også en smule blødere. Dette er en ægte jordbær dessert til sommeren, hvor jordbærret bliver brugt i forskellige former.
Champagne-vanilje mousse med marengskys og jordbærsorbet
Denne sommer dessert med sin luksuriøse champagne-vanilje mousse, sommerens mest populære smag i form af friske jordbær og jordbær sorbet samt marengskys og kandiserede hasselnødder er en dessert, der helt sikkert er værd at prøve på dit menukort. Det er en let og frugtig dessert, der ikke er for tung i sommervarmen, og så besidder den kontraster i både udseende, smag og konsistens.
Skovmærke mousse på sablé bund serveret med danske rabarber og vaniljeis
Denne dessert med skovmærke mousse på sablé bund med danske rabarber kompot og ikke mindst Kastbergs Vaniljeis er en rigtig lækker og ikke mindst let dessert til sommerens menukort. Dette er ikke en tung dessert, og den byder igen på flere forskellige kontrasterende teksturer og smage fra de gode råvarer, vi kan få ude fra det ganske sommerland.
Afsluttende tanker
Vi har nu givet vores bud på en masse lækre sommerdesserter og samlet dem ét sted lige her, for at gøre det let for dig at finde inspiration til sommerens dessertkort. Vi har til dette fået hjælp af mange af vores kunder, der løbende leverer en masse flotte desserter, som du kan bruge lige til netop din inspiration. Vi har set de forskellige elementer, der gør sig gældende i en god sommerdessert blive brugt på en kreativ måde. Klik på de forskellige desserter og lær mere om dem. Du kan også se flere forskellige desserter med is her.