De 7 bedste praksisser: Bliv en mester i lækagesøgning

Lækager i vakuumsystemer kan forårsage betydelig skade på følsomme industriprocesser. Vakuumpumpens evne til at generere og opretholde det ønskede vakuum niveau forringes, efterhånden som procesgassen slipper ud af pumpen, eller forurenende stoffer, såsom luft, støv og snavs, trænger ind. Dette fører til hurtigere slitage af komponenter som f.eks. tætninger og pakninger, og vakuumpumpen kan svigte i driften eller kræve service oftere. Resultatet er, at energiregningen og de samlede driftsomkostninger stiger drastisk, mens outputkvaliteten forringes. Derfor spiller lækagesøgning med helium en vigtig rolle i forhold til at beskytte dit udstyrs integritet.

Ikke alle lækager er indlysende. Nogle kan være ekstremt små eller skjulte, hvilket kræver en systematisk tilgang til at opdage dem. Brug vores syv bedste praksisser til at udføre nøjagtig og effektiv lækagesøgning. Uanset om du er erfaren professionel eller bruger lækagesøgningsudstyr for første gang, vil disse retningslinjer forbedre effektiviteten af din søgningsproces ved hjælp af sporgassen helium.

1. Træning og sikkerhedsforanstaltninger

Træning af operatører i korrekt brug af en Leak Detector er afgørende for at indsamle nøjagtige testresultater og vil øge udstyrets lange levetid. Hvis operatørerne ved, hvordan en Leak Detector bruges korrekt, er der mindre sandsynlighed for, at de registrerer forkerte data. Dette kan opnås ved grundig gennemgang af instruktionsmanualen og retningslinjerne samt deltagelse i kurser.

Derudover er det vigtigt at fastlægge og overholde sikkerhedsprotokoller. Dette omfatter korrekt brug af personligt beskyttelsesudstyr (PPE), når der arbejdes med helium og andre potentielt farlige stoffer. Man skal f.eks. være forsigtig ved håndtering af heliumgas, da gassen kan være meget farlig ved høje koncentrationer. Ved at kombinere korrekt træning, forståelse af udstyrets specifikationer og overholdelse af sikkerhedsreglerne, kan du optimere lækagesøgerens ydeevne og samtidig opretholde et sikkert arbejdsmiljø.

 

2. Et stabilt testmiljø

Lækagetests skal udføres i et stabilt miljø med en ensartet temperatur for at opnå nøjagtige resultater. Højere temperaturer får heliummolekyler til at udvide sig, hvilket fører til en lavere gasdensitet. Dette øger opdriften og gassens spredningshastighed. På den anden side får koldere temperaturer heliummolekylerne til at trække sig sammen, hvilket øger gassens densitet og får den til at bevæge sig langsommere. Disse ændringer i sporgassens adfærd påvirker, hvordan den bevæger sig gennem eller omkring testobjektet, hvilket påvirker nøjagtigheden af lækagesøgningen. Et stabilt miljø sikrer, at gassen opfører sig ensartet, hvilket fører til pålidelige resultater. Derudover er det afgørende at holde både udstyret og testområdet rent. Støv, olie og andre partikler kan påvirke testudstyrets pålidelighed.

 

3. Korrekt opsætning

Klargør dit testobjekt inden lækagesøgning startes. Et testobjekt kan være alt fra en rørledning til en beholder eller andet udstyr. Objektet skal være rent og tørt. Alle gasser eller stoffer, der kan forstyrre nøjagtigheden af lækagesøgningen, skal evakueres. Dette sikrer, at resultaterne afspejler testobjektets reelle situation. Nulstil derefter din Leak Detector, så den starter fra nul. Uden korrekt nulstilling registrerer den måske ikke mindre lækager, hvilket fører til unøjagtige resultater. Optimer dit udstyrs ydeevne yderligere ved at justere udstyrets følsomhed baseret på den forventede lækage rate. Dette minimerer falsk-positive resultater.

Vælg den testmetode, der bedst passer til dit objekt og din proces. En spraytest er f.eks. ideel til komponenter under vakuum. Helium sprayes på overfladen af testobjektet, og hvis der er en lækage, vil de indkommende molekyler af sporgassen blive trukket ind i Leak Detectoren, som herefter måler lækageraten. For komponenter under tryk er en sniffing-søgningstest den bedste løsning, da denne metode direkte registrerer udstrømmende gasser. Her pumpes helium ind i testobjektet, og en snifferprobe, et specialværktøj designet til at detektere og lokalisere lækager, føres over objektet. Snifferproben fungerer på samme måde som en metaldetektor, men den søger efter spor af helium for at identificere lækagen. Begge testmetoder er lette at udføre og giver præcise resultater.

Brug en systematisk tilgang, når du udfører lækagedetektionstesten, for at identificere den præcise kilde til lækagen – og undgå at skynde dig. Det er især vigtigt, at du ikke flytter Leak Detectoren, mens den er i drift. Hvis den turbomolekylære vakuumpumpe bliver forstyrret, kan det medføre skade på udstyret eller kompromittere nøjagtigheden af lækagedetekteringen.

4. Reparation og optimering

Når en lækage opdages, skal den repareres straks. Efter reparationen bør en ny lækagedetektionstest udføres for at sikre, at lækagen er blevet helt og effektivt tætnet. Det er også vigtigt at gennemføre regelmæssige lækagetests som en forebyggende foranstaltning. Denne proaktive tilgang sikrer, at detektionsmetoderne forbliver optimerede og i overensstemmelse med branchens standarder, hvilket bidrager til et vedvarende effektivt lækagedetektionssystem.

5. Registrering af data

Det er vigtigt, at du fører omhyggelige optegnelser over hver lækagedetektionstest. Hver test skal dokumenteres på en klar og præcis måde, herunder oplysninger som dato, klokkeslæt, sted, det anvendte udstyr samt resultatet og alvorligheden af lækagen. Sørg for, at enhederne for lækagehastighed forstås og registreres korrekt for at undgå misforståelser. Dette vil muliggøre en omfattende sammenligning mellem den detekterede lækage rate og de acceptable grænser for den specifikke anvendelse. Ved systematisk at organisere dataene over tid kan du udnytte historiske sammenligninger til at identificere tendenser og træffe informerede beslutninger og forebyggelsesstrategier.

6. Vedligeholdelse og kalibrering

Følg producentens anbefalede vedligeholdelsesplan for at sikre, at din Leak Detector forbliver i optimal driftstilstand. Regelmæssig kalibrering er også afgørende for at opretholde udstyrets nøjagtighed. Under kalibreringen udføres grundige tests for at sikre, at gasdetektoren stadig er følsom og korrekt reagerer på sporgassen. Ved at overholde disse retningslinjer sikrer du, at din Leak Detector fortsat leverer præcise resultater og samtidig forlænger dens levetid.

7. Miljømæssige overvejelser

Korrekt affaldshåndtering er afgørende for et renere miljø og reducerer de sundhedsrisici og farer, der kan påvirke vores velvære. Derfor er det essentielt at genbruge eller bortskaffe helium-cylindere korrekt i overensstemmelse med lokale reguleringer. Derudover er det vigtigt at holde sig opdateret på branchens standarder og reguleringer vedrørende lækagedetektion og emissionskontrol. Dette hjælper med at minimere udledningen af flygtige organiske forbindelser og farlige luftforurenende stoffer fra industrielle processer, hvilket mindsker de negative miljøpåvirkninger.

Følg disse syv bedste praksisser for effektiv lækagedetektion✅

Ved at følge ovenstående praksisser, sikrer du ikke kun præcise resultater, men også en sikker proces, høj produktkvalitet og pålidelig ydeevne af vakuumpumperne. Fokus på træning, sikkerhedsprotokoller og et stabilt testmiljø garanterer, at dit udstyr leverer nøjagtige resultater og dit arbejdsmiljø forbliver sikkert. Gennem omhyggelige optegnelser, regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af din Leak Detector kan du optimere din proces og forlænge udstyrets levetid.

Endelig er det vigtigt at tage miljøhensyn ved bortskaffelse af affald som heliumgascylindere, og sikre overholdelse af lokale regler og reguleringer.

Ved at følge disse fremgangsmåder kan både erfarne fagfolk og nybegyndere effektivt lokalisere lækager, opretholde et sikkert arbejdsmiljø og bidrage til en renere og mere sikker industri.

Er det tidskrævende at håndtere alle aspekter af lækagesøgningen selv?

Så lad os hjælpe dig med at sikre dit vakuumudstyr!

Kontakt vores Busch serviceeksperter, og lad os udføre en lækagedetektionstest på stedet. Strømlin din proces ved at overlade opgaven til en erfaren professionel, der prioriterer nøjagtighed og sikkerhed. Denne praktiske løsning sikrer effektiv lækagedetektion uden at du selv skal implementere hver enkelt best practice.

Kontakt Busch Vacuum Solutions for at aftale en tid til lækagedetekteringsservice. Vores serviceeksperter hjælper dig gerne!

📞 87 88 07 77 📧 info@busch.dk