2. april 2020
Café opskrifter – Sådan kan kaffe spille en større rolle på dit menukort
Professionel kok og fødevarekonsulent, Casper Bøgeskov, har udviklet fire lækre opskrifter der bringer kaffe i spil på menukortet. Opskrifterne er udviklet som inspiration til dig, der til hverdag driver en café eller restaurant.
Mød kokken bag opskrifterne
Casper Bøgeskov
Kok og fødevarekonsulent hos SMPLFOOD
Kaffe-braiserede svinekæber med sauce af lagen, kartoffelmos og syltede græskar
4 personer
Du skal bruge:
- Svinekæber, 12 stk.
- Lavazza ¡Tierra! espressoshot, 2 dl.
- Gulerod, 1 stk.
- Løg, 1 stk.
- Timian, ½ bdt.
- Oksefond, 8 dl.
- Bagekartofler, 1,5 kg.
- Smør, 100 g.
- Mælk, 200 g.
- Græskar, 500 g.
- Eddike, 300 g.
- Sukker, 300 g.
- Peberkorn, 10 stk.
Fremgangsmåde:
- Skræl græskarret og skær det i passende stykker. Kog eddike og sukker op med peberkorn, og hæld den varme lage over græskarrene. Lad dem trække mindst 12 timer.
- Brun svinekæberne af i lidt olie, sammen med løg, gulerod og timian. Kom kæberne i et ildfast fad og kom oksefond og Lavazza ¡Tierra! espresso over. Dæk fadet til og tilbered det i ovnen ved 180 grader i 1,5 time.
- Kog kartoflerne møre. Varm mælk og smør op, og kom det i kartoflerne. Smag til med salt og peber.
- Smag braiserlagen til, når kødet er færdigt, anret og servér.
Gryde brød med Lavazza Alteco
4 personer
Du skal bruge:
- Lavazza Alteco espresso, 3 dl.
- Vand, 5 dl.
- Gær, 10 g.
- Salt, 20 g.
- Mel, 600 g.
- Rosmarin
Fremgangsmåde:
- Rør alle ingredienser sammen til dejen er lind og homogen.
- Kom dejen i en skål med lidt olie i bunden.
- Lad den hæve ved stuetemperatur i 18-24 timer
- Forvarm en støbejernsgryde i ovnen ved 250 grader.
- Når ovnen er varm kommes dejen i gryden og bages med låg i 15 min.
- Tag låget af og bag brødet i yderligere 15 min.
- Vend det ud på en rist og lad det afkøle.
Revet æblekage med Lavazza Alteco makroner
4 personer
Du skal bruge:
- Lavazza Alteco espresso, 1 dl
- Makroner, 200 g.
- Røde æbler, 1 kg.
- Fløde, 3 dl.
- Skovsyre
Fremgangsmåde:
- Knus makronerne og kom Lavazza Alteco espresso over. Lad det trække lidt.
- Riv æblerne groft og pres lidt af saften ud.
- Pisk fløden let.
- Anret makroner i bunden af en skål, kom så æbler og til sidst fløde på.
- Anret lidt af makronerne ovenpå fløden og pynt med skovsyre.
Lavazza ¡Tierra! og rødvinssirup med nødder og ost
4 personer
Du skal bruge:
- Lavazza ¡Tierra! espresso, 3 dl.
- Rødvin, 5 dl.
- Brun farin, 800 g.
- Mandler, 100 g.
- Abrikos, 100 g,
- Ost
- Brød
Fremgangsmåde:
- Bland Lavazza Tierra espresso, rødvin og brun farin i en gryde. Kog det op og lad det simre indtil en sirup-konsistens opnås.
- Tilsæt mandler eller andre nødder og abrikos.
- Anret osten med brød og server siruppen til.