Lavazza blev i 2019 kåret som den 9. mest bæredygtige virksomhed i verden – og den mest bæredygtige fødevarevirksomhed. Undersøgelsen blev foretaget af Reputation Institute.
Vi oplever generelt en stigende efterspørgsel efter bæredygtig kaffe, både når vi taler virksomheder og forbrugere. Derfor er bæredygtighed et område, der er strategisk vigtigt for Lavazza. Ikke kun pga. en stigende efterspørgsel, men også fordi Lavazza har en målsætning om at værne om og hjælpe kaffebønderne rundt omkring i verden.
Lavazza er involveret i den del projekter omkring bæredygtighed, og har desuden sit eget projekt, Tierra. Formålet med Tierra-projektet er at uddanne farmerne, hjælpe dem til at forbedre deres levevilkår samt sikre social og økonomisk udvikling. Med sine projekter er Lavazza med til at støtte ikke mindre end 94.000 kaffefarmere.
I Danmark har vi udviklet et program – Det Bæredygtige Kaffetræ -, der gør det lettere og overskueligt at fortælle og forstå de mange initiativer, vi er engageret i. Her ser man tydeligt, at vores tiltag har til formål at værne om klimaet, skåne jordbruget, tage socialt ansvar og bevare regnskoven. Du kan læse mere om Det Bæredygtige Kaffetræ her:
https://www.merrild.dk/foodservice/kaffe-blog/det-baeredygtige-kaffetrae