Alflow Scandinavia bliver en del af Indutrade

Det svenske børsnoterede selskab, Indutrade AB, har pr. 1. oktober 2021 underskrevet en aftale om at erhverve alle aktierne i Alflow Scandinavia A/S.

Indutrade er en international industrikoncern, der udvikler og erhverver virksomheder, der er præget af højteknologisk knowhow og som har en evne til at opbygge varige, tætte relationer til kunder og leverandører.

”Vi er meget tilfredse med købet af Alflow, hvilket betyder en yderligere udvidelse og forbedring af vores rækkevidde inden for flowteknologisegmentet, herunder det hurtigt voksende single use-marked til medicinalindustrien. Virksomheden er godt administreret, har omfattende ekspertise inden for sin niche og tætte og værdifulde kunderelationer” siger Bo Annvik, administrerende direktør for Indutrade.

Jens Martin Andersen, der er administrerende direktør – og tidligere ejer – i Alflow, udtaler ”Indutrade og Alflow er et godt match, da begge selskaber deler mange af de samme værdier og tilgang til kunder, leverandører, medarbejdere samt strategi og udvikling generelt. Vi ser frem til det gode samarbejde med en stærk koncern og de muligheder, som dette samarbejde medfører for Alflow.”

Indutrade står bag mere end 200 selskaber, og overtagelsen af Alflow markerer deres 11. i 2021. Handlen blev lukket fredags, og Alflow vil blive inkluderet i Indutrades Flow Technology-division.
Indutrade arbejder med en decentraliseret forretningsmodel, der giver selskaber i koncernen mulighed for selv at træffe vigtige strategiske beslutninger, der er afgørende for den fortsatte udvikling. Alflow Scandinavia A/S fortsætter således driften som hidtil – det vil sige samme navn, samme cvr-nummer, samme organisation, samme medarbejdere og ledelse, og vi samarbejder fortsat med de samme leverandører, så vi kan levere værdiskabende produkter og services til vores kunder.

For yderligere information, kontakt venligst Jens Martin Andersen, CEO i Alflow: jma@alflow.dk/+45 2094 1461.