Mejeriselskabet Arla vil i fremtiden afregne flere end 10.000 mælkeproducenter efter de enkelte bedrifters klimaaftryk. Det er ifølge en pressemeddelelse målet hos selskabets ledelse, der satser på at være klar med en ny grøn afregningsmodel fra 1. januar 2021.
– I dag afregner vi efter mælkens kvalitet. Men hvis vi i fremtiden vil have mindst muligt klimaaftryk, tror vi på, at vi skal i retning af også at afregne efter det klimaaftryk, den enkelte landmand sætter, siger Jan Toft Nørgaard, der er formand for Arla.
Planen er, at ledelsen til efteråret kommer med et oplæg, som selskabets repræsentantskab skal drøfte.
– Det er den vej, vi ønsker at gå, men det skal ske gennem en demokratisk proces.
– Og vi skal sikre, at det ikke kun er dem, der ligger bedst og er tættest på målet, der skal have den største motivation. Vi skal have en model, der sikrer, at alle honoreres for at rykke sig, siger Jan Toft Nørgaard.
Landbruget tegner sig for 21 procent af den samlede udledning af drivhusgasser herhjemme. Det er især produktionen af kvæg og svin, der fylder i regnskabet.
Mens målet om en grønnere afregning står klart, er det endnu uvist, hvordan den nye grønne afregningsmodel skal skrues sammen. Eksperter fra landbrugets videnscenter, Seges, skal hjælpe med at kortlægge de muligheder, den enkelte landmand har for at nedbringe udledningerne.
– Nogle af de knapper, man som landmand kan dreje på, er, hvordan man fodrer sine køer.
– Men det handler også meget om avlsplanlægning. To køer udleder ikke de samme mængder gasser. Der er genetiske forskelle, siger Jan Toft Nørgaard.
Selv om planen om en grøn afregningsmodel endnu kun er på idéstadiet, har Arla-formanden ikke fantasi til at forestille sig, at hans kolleger vil vende tommelfingeren nedad.
– Jeg tror ikke, der kommer noget oprør fra mine landmandskolleger over det her. Vi er i bund og grund nogle sportsmennesker, der godt kan lide at gøre tingene bedre, siger Jan Toft Nørgaard.
Arla har som mål, at mælkeproduktionen i 2050 skal være klimaneutral. I 2030 er delmålet at have reduceret udledningerne med 30 procent i forhold til 2015.
Skepsis hos mælkeproducenternes formand
Det kan dog blive vanskeligt for Arla at indføre en afregning, der baserer sig på den enkelte landmands klimaaftryk. Det forudser Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Han har ifølge Ritzau svært ved at få øje på, hvad det er for knapper, landmændene skal skrue på.
– Jeg har det lidt ambivalent. Hvis det er koen, vi snakker om, så har vi meget svært ved at gøre noget ved, at den er en drøvtygger. Taler vi i stedet om at omlægge vores dieseltraktorer til gas, så er vi da helt med på den, siger han.
Formanden, der selv har en produktion med 900 køer nord for Varde, tilføjer, at Arla ejes af 10.300 landmænd i Danmark og seks andre lande, og det internationale ejerskab gør det ikke lettere at lave en afregningsmodel.
– De praktiske udfordringer er, at det er et grænseoverskridende andelsselskab. Vi har ikke de samme forudsætninger. Man kan nemt komme til at behandle folk meget uens, siger Kjartan Poulsen.
Klimaaftryk kan også handle om jordens evne til at binde kulstof, og den varierer fra landsdel til landsdel, påpeger han.
– Det er ikke alle, der eksempelvis har mulighed for at dyrke markerne på den måde, forskerne finder bedst. Jeg bor i det vestjyske, hvor der er sandjord, og ovre østpå har de lerjord. Det giver helt forskellige muligheder for at binde kulstof i jorden, siger Kjartan Poulsen.
Selv om formanden for mælkeproducenterne er skeptisk, erklærer han sig dog klar til at indgå en dialog.
– Det er en proces, vi vil være med i, men jeg kan godt se de udfordringer, der er i at få det landet, siger han ifølge Ritzau.
.
